Berlingske Business
17:42

Aktier: Genmab satte lukkerekord i rødt C20-indeks

Genmabs topchef Jan van de Winkel.
Foto:

Genmab-aktien fastholdt sin føring blandt de danske elitepapirer hele torsdagen og endte i kursrekord, mens aktierne i det danske C20 Cap-indeks samlet set dansede omkring nullet dagen igennem.

Det ledende indeks lukkede i negative takter og gik samlet tilbage med 0,2 pct. til 1010,73.

Tilbagegangen var en del mindre end på flere af de toneangivende børser i Europa. I Danmark skilte Genmab sig ud, og trak det danske eliteindeks mod mere positive takter.

De faldende aktiekurser på tværs af markederne i Europa kom, efter at et referat fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank blev offentliggjort onsdag aften. Her blev det afsløret, at juni mod forventning er et godt bud på en amerikansk renteforhøjelse, og det har markedet ikke taget godt imod.

- Det er efterdønningerne fra referat. Vi så en negativ tendens i USA og en styrket dollar, og det er nogle af de ting, der er blevet videreført til Europa, forklarer Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

GENMAB STEG PÅ GOD NYHED

I Danmark samlede opmærksomheden sig om Genmab, der sluttede 5 pct. højere og dermed satte lukkerekord i 1067 kr.

Det skete, efter offentliggørelsen af stærke data i et fase 3-studie med kræftmidlet Darzalex i kombination med behandlingerne Revlimid og Dexamethason.

Genmab oplyste i en meddelelse, at Darzalex i studiet reducerede risikoen for, at patienternes knoglemarvskræft blev forværret med 63 pct. sammenlignet med den gruppe patienter, der alene fik de to øvrige behandlinger.

Den uafhængige dataovervågningskomité har på baggrund af resultaterne anbefalet, at data gøres tilgængelige, så patienter i studiet, der alene fik Revlimid og Dexamethason, også får tilbudt Darzalex.

BANKER STEG PÅ RENTEMEDDELELSE

Onsdagens rentemeddelelse gav også genlyd hos de danske banker. For Danske Bank, Jyske Bank og Nordea var rentemeldingen godt nyt, idet en rentestigning kan gøre det lettere at drive bankforretningen.

- Det er med til at danne grundlaget for en højere rente i USA og også i Europa på længere sigt. Bankerne har haft en udfordring med det meget lave renteniveau, der betyder, at den traditionelle bankforretning ikke kører på samme måde som tidligere, siger Otto Friedrichsen.

Danske Bank steg 1 pct. til 182,50 kr., Jyske Bank gik 0,2 pct. op til 254,50 kr., mens Nordea dog faldt 0,3 pct. til 61,30 kr.

NOVO MED TRO PÅ PILLE

Inden for medicinalbranchen vurderede Novo Nordisk, der faldt 0,9 pct. til 357 kr., at selskabet kan være omkring ti år foran konkurrenterne i arbejdet med at udvikle en ny pille med GLP-1 til behandling af type 2-diabetes.

Det fremgik af et interview, Børsen bragte onsdag med forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen. Pillen spås et kæmpe salgspotentiale.

MÆRSK FALDT

Konglomeratet A.P. Møller-Mærsk placerede sig i bunden af eliteindekset. Forklaringen skal findes i den lavere oliepris og den styrkede amerikanske dollar, forklarer Otto Friedrichsen.

- En styrket dollar har en negativ effekt på olie og råvarer og dermed også på Mærsk, siger Otto Friedrichsen.

Mærsks B-aktie faldt 1,9 pct. til 8640 kr.

ROCKWOOL OPJUSTEREDE

Torsdag kom der flere regnskaber, og et af dem kom fra isoleringsproducenten Rockwool, der steg 10,7 pct. til 1222 kr. I første kvartal leverede selskabet en marginal skuffelse på toplinjen, men til gengæld overraskede indtjeningen pænt i forhold til analytikernes forventninger ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

I forbindelse med regnskabet opjusterede Rockwool sine forventninger til overskudsgraden (EBIT-marginen) i regnskabsåret 2016. Stenuldsproducenten venter nu en EBIT-margin på over 9 pct. mod den tidligere forventning om en margin på mindst 8,5 pct. Forventningerne er fraregnet omkostningerne til det igangværende besparelsesprogram.

REGNSKABER FRA SIDEPAPIRER

Der kom også regnskab fra H+H International, som steg 2 pct. til 75 kr. Producenten af porebeton fastholdt forventningerne til 2016 om en organisk vækst i omsætningen på 3-4 pct., samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) før særlige poster på 190-210 mio. kr.

Santa Fe Group - det tidligere ØK - havde fortsat røde tal på bundlinjen i første kvartal, viste torsdagens regnskab. Selskabets omsætning faldt 2,1 pct. organisk til 79,8 mio. euro. Trods det lavere salg viste driftsresultat før af- og nedskrivninger og særlige poster en stort set flad udvikling med et underskud på 1,2 mio. euro. Selskabets aktie steg 0,9 pct. til 59,50 kr.

Torsdagens sidste regnskab kom fra Brd. Klee, der løftede både omsætningen og bundlinjen i første halvår sammenlignet med i samme periode året før. Det førte til en omsætning på 87 mio. kr. og et resultat efter skat på 4,5 mio. kr.

Det skal sammenlignes med 79,4 mio. kr. og 2,4 mio. kr. i første halvår 2015. Aktien faldt 3,6 pct. til 2507 kr.

BAVARIAN VANDT STOR ORDRE

Bavarian Nordic meddelte, at biotekselskabet har vundet en ordre hos det amerikanske sundhedsministerium på koppevaccinen Imvamune.

Aftalen har en værdi af 100 mio. dollar - eller omkring 650 mio. kr. Det fremgik af en meddelelse fra Bavarian Nordic, der steg 2 pct. til 250 kr.

/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen