Berlingske Business

Aktier: Genmab og Vestas trækker i hver sin retning fra start

110010971.jpg

Vestas dumper ned i bunden af det danske eliteindeks kort efter handelsstart, mens Genmab omvendt lægger sig i toppen af indekset.

Det generelle marked starter dagen med ganske små bevægelser, efter at den amerikanske skattereform onsdag aften dansk tid blev stemt helt igennem i Kongressen.

Vedtagelsen af skatteaftalen, der nu kun mangler præsident Donald Trumps underskrift, kom dog ikke som den helt store overraskelse, og de amerikanske aktier rykkede kun en smule på sig i onsdagens handel.

Det danske eliteindeks, der nu hedder C25, starter torsdag 0,1 pct. højere i 1136,42.

Genmab havde onsdag efter otte dage med fald en positiv dag, og den gode stemning fortsætter torsdag, hvor aktien stiger 0,5 pct. til 1036 kr.

Tal fra analysehuset Symphony Health, som har estimeret salget til blandt andet hospitaler og lægeklinikker, indikerede onsdag, at Genmabs partner, Janssen, solgte Darzalex for 92,4 mio. dollar mod 90,6 mio. dollar i oktober.

Lundbeck stiger også fra start torsdag, efter at aktien måtte tage sig til takke med et fald på 1,7 pct. onsdag. Schweiziske Credit Suisse har ellers sænket kursmålet for medicinalaktien til 280 kr. fra 340 kr., viser data fra Reuters. Anbefalingen er fortsat "underperform".

Aktien starter 0,2 pct. højere i 303,80 kr.

Efter dansk børslukketid onsdag kom der nyt fra Ørsted, der sammen med partneren amerikanske Eversource har afgivet et officielt bud på, hvordan Bay State Wind-projektet i staten Massachusetts kan opføres.

Buddet er et svar på en såkaldt RFP - Request For Proposals - fra de lokale myndigheder, hvor Bay State Wind-projektet er i konkurrence med to andre projekter. Der findes efter planen en vinder af udbuddet i foråret 2018.

Aktien falder 0,3 pct. til 343,70 kr.

Nordea starter også dagen med et fald på 0,7 pct. til 74,90 kr. Foreningen Norliv, som alle Nordeas godt 330.000 livsforsikrings- og pensionskunder er medlem af, køber yderligere 45 pct. af Nordea-koncernens danske forsikringsselskab, oplyser storbanken torsdag morgen.

Købet sker til 472 mio. euro, 3,5 mia. kr., og værdisætter dermed hele Nordea Liv & Pensions danske forretning til 7,8 mia. kr.

Vestas er morgenens bundskraber med et dyk på 1,4 pct. til 429,70 kr., og det kommer i kølvandet af onsdagens pæne stigning.

Vindmølleproducenten har været meget i vælten i forløbet med de amerikanske skatteforhandlinger, som følge af at der i første omgang var lagt op til store forringelser af rammebetingelserne for vindenergi i USA. De skadelige effekter blev siden mere eller mindre taget af bordet, hvilket den seneste uge har givet noget lettelse til aktien.

Entreprenørselskabet Per Aarsleff, der falder 0,8 pct. til 180 kr., og investeringsselskabet Luxor, der stiger 0,7 pct. til 425 kr., fremlægger regnskaber i løbet af torsdagen.

Entreprenørselskabet venter i 2016/17 en vækst på omkring 6 pct. og et EBIT på 375 mio. kr., mens investeringsselskabet ser en basisindtjening i niveauet 25 mio. kr. for 2016/2017.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen