Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Aktier: Genmab og Vestas i hver sin ende af faldende C20

Vestas falder tungt mandag, efter at et stort amerikansk finanshus har sænket anbefalingen af aktien.

En overvægt af de øvrige aktier i C20 Cap ligger ligeledes lavere, mens Novo og Genmab med stigninger er med til begrænse nedgangen i det danske eliteindeks til 0,4 pct. til 1012,06.

- Det er et lidt nervøst marked, hvor der blandt andet er noget spænding omkring det videre forløb med Grækenland. Derudover er det en tung uge makroøkonomisk med en lang række nøgletal, siger senior aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

Mandag eftermiddag kommer der tyske forbrugerpristal og desuden amerikanske tal for personligt forbrug og ISM-indekset. Ugens største nøgletal er dog fredagens amerikanske jobrapport.

- Det er også fredag, at Grækenland skal lægge næste gældsafbetaling. Vi skulle gerne have en løsning på Grækenland-problemet inden da, og mon ikke vi skal helt hen i ellevte time, før der kommer en udmelding. Det er noget, der fylder meget, hvad der kommer af godt og skidt fra den kant, siger Martin Munk.

Ved 11.30-tiden er der fald i 14 af de 20 aktier i det danske eliteindeks. Værst går det for Vestas, der falder 4,1 pct. til 332,60 kr. Citigroup har nedjusteret anbefalingen af aktien til "sælg" fra tidligere "neutral", og det begrunder den blandt andet med udsikkerhed om det amerikanske marked på den anden side af 2016 og en anstrengt prisfastsættelse af aktien.

- Selskabsspecifikt falder øjnene på Vestas. Aktien har haft en god periode, så når et stort finanshus som Citigroup kommer ud med sådan en melding, så bliver den altså ramt af noget gevinsthjemtagning, siger Martin Munk.

Vestas-aktien er trods mandagens fald steget med 46,7 pct. i 2015. Det er dermed den tredjemest stigende aktie i C20 i år efter Genmab og Novo Nordisk. De to sidstnævnte viser mandag i øvrigt gode takter. Novo stiger 1,4 pct. til 384,70 kr. efter et fald fredag på 1,9 pct.

- Novo faldt en del fredag, hvor nogle ændrede vægte i MSCI-indekset ramte nogle enkeltaktier på godt og ondt. Novo skulle drosles ned i MSCI, fordi free float var blevet lidt mindre end sidste observering. Jeg ved ikke, om det spillede en rolle i fredags, hvor den i hvert fald var lidt under pres. Det vinder den så nærmest tilbage mandag, siger Martin Munk.

Genmab stiger desuden 1,6 pct. til rekordkursen 606 kr. efter positive nyheder om biotekselskabets potentielle kræftmiddel Daratumumab. I weekenden viste data fra et fase 2-forsøg, offentliggjort på ASCO-konferencen, at næsten 30 pct. af patienterne responderede på produktet.

- Tre personer blev helt fri for kræft, mens ti øvrige havde meget gode responser, hvilket defineres som en reduktion på 90 pct., mens 18 yderligere havde delvis respons, skriver Sydbank i en kommentar.

På udbyttefronten skal investorer i SPEAS være opmærksomme på, at der mandag fragår et udbytte på 1500 kr. per aktie. Aktien ligger 1190 kr., eller 6,5 pct. lavere.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen