Berlingske Business
17:42

Aktier: Genmab og Pandora hiver C20 mod rekord

567192058.jpg
Foto: Iris.

Med 19 ud af 20 aktier i plus er der tirsdag middag en solid fremgang til det danske eliteindeks, C20 Cap. Genmab og Pandora trækker det meste af læsset.

Pandora-aktien stiger 3,1 pct. til 662 kr., efter at den amerikanske forhandler Signets aktie er blevet løftet de seneste par dage. Derudover er der ikke nyt fremme om smykkeaktien, der er faldet knap 30 pct. siden årsskiftet.

Genmab-aktien bliver samtidig løftet med 2,7 pct. til 1408 kr. og heller ikke her ligger der store nyheder bag.

C20 Cap har en fremgang på 0,9 pct. til 1166,66, og hvis det holder hjem, vil det udløse rekord nummer 25 i år. Dog en spinkel en af slagsen, da den seneste rekord var på 1166,36.

De danske eliteaktier følger tendensen i det øvrige Europa, hvor stemningen generelt er god, mens handlerne klart regner med, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil hæve sin ledende rente senere på ugen.

Ene om at falde blandt de grønne eliteaktier er TDC, der sætter sig 0,7 pct. til 37,61 kr.

VESTJYSK BANK FÅR HUG

Uden for C20 Cap er der smæk til aktien i Vestjysk Bank, efter at staten sent mandag enedes med en gruppe investorer om at sælge sin aktiepost med voldsom rabat.

Staten ejer 81,5 pct. af aktierne i Vestjysk Bank, men vil efter planen sælge til en investorgruppe for 123 mio. kr. - svarende til bare 1 kr. per aktie. Det er langt under den nuværende kurs trods et fald på 28,2 pct. til 10,70.

Investorgruppen, der tæller blandt andet Nykredit, Maj Invest, Arbejdernes Landsbank, Novo A/S og AP Pension, garanterer desuden en aktieemission på 745 mio. kr., der vil blive fordelt på lige så mange aktier til 1 kr. per styk.

- Vi har længe ledt efter en køber til banken. Og i mellemtiden er lovkrav og myndighedskrav ikke blevet slækket. Uden en ny ejer ville vi blive ved med at være pressede - og det kunne ende med, at vi ville blive kvalt. Nu har vi så fået en investorkreds, der vil fremtidssikre os, siger bestyrelsesformand Vagn Thorsager.

NOVO FÅR OPMÆRKSOMHED

Novo Nordisk tiltrækker sig opmærksomhed som led i den amerikanske diabetesforenings årsmøde i San Diego og stiger 0,8 pct. til 290,70 kr.

Diabeteslæger fra store dele af verden blev mandag præsenteret for nogle af de fordele, som Novo Nordisk håber på vil sikre selskabets nyeste langtidsvirkende insulin, Tresiba, et solidt fodfæste i diabetesbehandlingen i de kommende år.

Desuden har Novo Nordisk benyttet årsmødet til igen at slå på tromme for det succesrige hjerte-kar-studie Leader med selskabets bedst-sælgende diabetesmiddel Victoza.

Chr. Hansen-aktien ligger i den tunge ende af C20 med en stigning på 0,5 pct. til 473,20 kr., efter at det amerikanske investeringsselskab Vertical Group har indledt analysedækning med anbefalingen "hold" og et kursmål på 447 kr.

Analytikerne hos Carnegie har løftet kursmålet for Novozymes til 260 kr. fra 245 kr., mens anbefalingen er uændret "sælg", fremgår det af data fra Bloomberg. Aktien stiger 0,7 pct. til 301,40 kr.

Topdanmark får sænket anbefalingen hos Royal Bank of Canada til "underperform" fra tidligere "sector perform". Kursmålet sænkes endvidere til 182 kr. fra før 208 kr.

Topdanmarks aktie falder 0,8 pct. til 207,10 kr.

Finanshuset har samtidigt hævet anbefalingen af Tryg-aktien til "outperform" fra "underperform". Og kursmålet er løftet til 145 kr. fra 118 kr. Tryg stiger med 2,5 pct. til 140,70 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen