Berlingske Business

Aktier: Genmab og Novo til vejrs og Demant og GN i bund

Efter torsdagens regnskabsshow på børsen var det ikke regnskaber, der løb med hele opmærksomheden fredag.

TDC startede dagen med at åbne døren på vid gab for koncernchefen og senere kom Genmab med en meddelelse om en aftale med Novo Nordisk. Forinden var der dog regnskab fra C20'eren William Demant.


Det toneangivende C20 Cap-indeks endte fredag i 1029,33 efter en stigning på 0,6 pct. Ugen har været ganske volatil med udsving mellem 1005 og 1035 i indekset.

- Der er meget lille omsætning fredag, og jeg tror ikke, at nogen har lyst til at positionere sig op til weekenden. Man ved aldrig hvad der kan ske, siger Ole Kjær Jensen, afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans.

Han fremhæver, at C20 klarede sig bedre end ude i Europa, men forklarer det med stigninger i ikke mindst indekstunge Novo Nordisk.


TDC-aktien endte i den røde ende af C20 med et fald på 0,7 pct. til 44,62 kr., efter at bestyrelsen "efter gensidig aftale" havde vist den administrerende direktør, Carsten Dilling, døren og åbnet den for den hidtidige finansdirektør og vicekoncernchef, Pernille Erenbjerg.

- Det (afskedigelsen af Dilling, red.) er helt klart en overraskelse. Der var ikke noget i kortene, der viste, at en ny direktør var på vej, siger Michael Friis Jørgensen, teleanalytiker i Alm. Brand Markets, til Ritzau Finans.

Novo og Genmab endte i C20-toppen eller tæt på med relativt pæne stigninger og var med til at holde C20 i bedre form end de europæiske aktiemarkeder, der var klædt i rødt.

Genmab meddelte fredag, at selskabet havde indgået en kommerciel licensaftale med medicinalgiganten om selskabets Duobody-teknologi.


Som del af aftalen tildeles Novo Nordisk to kommercielle licenser til Duobody, mens Genmab som betaling får 2 mio. dollar på forhånd. Samtidig er Genmab berettiget til potentielle milepælsbetalinger på 250 mio. dollar for hver eksklusive licens eller cirka 200 mio. dollar for hver ikke-eksklusive licens. Derudover kommer royalties fra salg af eventuelle kommercielle produkter.

Genmab steg 2,2 pct. til 639 kr., mens Novo Nordisk steg 1,4 pct. til 387,90 kr.

På regnskabsagendaen stod fredag høreapparatkoncernen WDH. Regnskabet for andet kvartal gav en præcisering af forventningerne til driftsresultatet (EBIT) for hele året. Bunden i intervallet blev løftet til 1,8-2,0 mia. kr. fra tidligere meddelt 1,7-2,0 mia. kr. Alligevel lukkede aktien med et fald på 0,8 pct. i 527 kr.

Kollegaen GN Store Nord fortsatte derouten fra torsdagens regnskab. Aktien faldt 2 pct. til 124,80 kr. og endte i bunden af C20.

GN oplyste, at man har tabt en patentsag til WDH-ejede Oticon.

- Det er nok mere regnskabet end den tabte patentsag, der rykker aktien, vurderer Ole Kjær Jensen, der også fremhæver, at der er flere finanshuse, som har sænket kursmål for aktien.


Mærsks B-aktie kunne ikke helt holde de positive takter fra torsdagens overraskende regnskab, men B-aktien endte dog med en stigning på 0,1 pct. i 12.620 kr.


- Finanshusene har modtaget regnskabet blandet - nogle opjusterer, andre justerer den anden vej. Dertil kommer, at raterne fortsat vidner om pres, siger Ole Kjær Jensen.


Blandt de mindre selskaber fortsatte kurstæskene for Struer-virksomheden Bang & Olufsen. Bestyrelsesformand Ole Andersen har fuld tillid til direktør Tue Mantoni, skrev Berlingske Business, men aktiemarkedet har fortsat ikke tillid til B&O, der blev sendt ned for anden dag i streg.


Aktien faldt torsdag knap 14 pct. oven på regnskabet og gik på weekend efter endnu engang at være blevet rundbarberet med et fald på 14,9 pct. til en slutkurs på 44,70 kr. Ikke set lavere siden janaur i år, da den var nede omkring 30 kr.

- Det kunne godt se ud til, at nogle investorer har tabt tålmodigheden, lyder det fra Ole Kjær Jensen.


Med til at sænke aktiekursen var torsdagens signal om, at det ekstraordinære udbytte, analytikerne havde sat næsen op efter, bliver holdt i selskabet. Det understreger, at B&O endnu ikke er komfortabel med situationen i selskabet.


Blandt fredagens øvrige regnskaber var Djurslands Bank, der opjusterede forventningerne til helåret. Det belønnede markedet med en stigning på 3,3 pct. til 265 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen