Berlingske Business

Aktier: Genmab og Novo i top i forårsgrønt C25

Novo Novo Nordisk Bekymrede investorer: Ærkerivalen Sanofi kan
Der er fornyet optimisme på det danske aktiemarked torsdag morgen, hvor samtlige aktier er iklædt grønt kort efter åbningen. Genmab og Novo Nordisk har taget teten og ligger i toppen af eliteindekset. Foto:

Der er fornyet optimisme på det danske aktiemarked torsdag morgen, hvor samtlige aktier er iklædt grønt kort efter åbningen. Genmab og Novo Nordisk har taget teten og ligger i toppen af eliteindekset.

C25 Cap-indekset starter med en stigning på 1,1 pct. til 1104,31, efter at indekset onsdag lukkede i det laveste niveau i otte uger efter et fald på 1,7 pct.

Danske Bank meddelte mindre end en time før den danske børsåbning, at Lars Mørch, der er ansvarlig for Danske Banks forretningskunder og herunder også den internationale bankforretning, har opsagt sin stilling i banken.

Han var medlem af direktionen, og et af hans ansvarsområdet var også den baltiske forretning. Bestyrelsesformand Ole Andersen fortæller, at han respekterer Lars Mørchs beslutning om at fratræde stillingen.

»Selv om undersøgelserne af forholdene omkring den estiske non-resident portefølje endnu ikke er afsluttet, står det nu klart, at banken burde have igangsat grundigere undersøgelser på et tidligere tidspunkt, end det var tilfældet.«

»Sådanne undersøgelser ville have givet os forståelse for problemernes fulde omfang tidligere og medført hurtigere handling. Vi har drøftet denne situation med Lars Mørch over de seneste uger,« siger han i meddelelsen.

Opsigelsen kommer, efter at Danske Banks hvidvasksag i sin estiske forretning har været afdækket i flere medier. Særligt Berlingske Business har dækket sagen tæt, og ifølge avisen blev flere centrale personer hos Danske Bank allerede i december 2013 advaret af en whistleblower om den mulige hvidvask gennem den estiske filial.

Danske Bank-aktien stiger 1 pct. til 225,10 kr.

Sænkede kursmål til Nordea og Mærsk

Nordea har fået skåret kursmålet af finanshuset J.P. Morgan til 66,46 kr. fra tidligere 71,55 kr. Anbefalingen blev der ikke pillet ved, da den fortsat er neutral, skriver Bloomberg News.

Storbankens aktie stiger dog 1,3 pct. til 62,64 kr.

A.P. Møller-Mærsk har fået sænket kursmålet af britiske Barclays til 9800 kr. fra 10.900 kr., mens anbefalingen »ligevægt« bliver gentaget.

Der er også andre nyheder, der potentielt kan komme til at præge aktiens udvikling torsdag. Den første er udsigterne og frygten for en handelskrig mellem Kina og USA, efter at Kina som gengældelse onsdag varslede toldtakster på en lang række amerikanske varer. De varslede toldtakster vil dog ikke træde i kraft foreløbig.

Derudover skriver Berlingske Business, at salget af borerigvirksomheden Maersk Drilling er løbet ind i problemer. Ifølge en kilde har det været svært at gennemføre et joint venture i så stor en transaktion. Derfor vil ledelsen måske ty til andre muligheder, for eksempel en børsnotering eller at det familiekontrollerede A.P. Møller Holdning overtager en del af selskabet.

Mærsks B-aktie starter 0,5 pct. højere i 9258 kr. Aktien er faldet knap 15 pct. siden årsskiftet.

Novozymes får konkurrentnyt

I løbet af dagen får enzymkoncernen Novozymes konkurrentnyt fra amerikanske Monsanto, der før amerikansk børstid leverer regnskab for andet kvartal. Novozymes aktie starter 1,6 pct. højere i 305,80 kr.

Vestas var i negativt fokus onsdag. Det skyldtes til dels, at der fragik et udbytte på 9,23 kr. per aktie, og ligeledes var der fokus på meldinger på generalforsamlingen om, at højere stålpriser og en svingende dollar kan blive en udfordring.

Aktien stiger 0,8 pct. til 425,90 kr.

Der er ingen ventede selskabsnyheder eller regnskaber i kalenderen torsdag, men fredag er Bang & Olufsen klar med regnskabstal for tredje kvartal. Torsdag er det dermed sidste chance for at positionere sig op til regnskabet.

For hele regnskabsåret venter selskabet Bang & Olufsen i 2017/2018 en omsætningsvækst på 10 pct. og et EBITDAC-resultat i niveauet 8-10 pct.

B&O-aktien stiger 2,7 pct. til 160,20 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen