Berlingske Business

Aktier: Genmab og kolleger får udlandsnyt i let nervøs åbning

Genmab
Blandt enkeltaktierne herhjemme kommer der til at være fokus på blandt andet Genmab, da biotekselskabet ved middagstid får nyt fra den amerikanske partner Johnson & Johnson, der aflægger regnskab for andet kvartal. Foto:

Udenlandske regnskaber kan være med til at sætte dagsordenen for danske selskaber som Genmab og DSV i tirsdagens handel, der generelt ser ud til at starte uden de store udsving.

Frem mod åbningen af den ordinære handel danser handlen med både de amerikanske og europæiske aktiefutures omkring nulpunktet - dog med en marginal pil ned.

Efter dansk børslukning mandag har der ikke været voldsomme udsving i handlen på Wall Street, mens der i Asien har været blandede fortegn. Dermed kan det tyde på, at den overordnede danske handel kommer til at blive uden markante bevægelser, selv om det kan blive med en let nervøs indledning målt på handlen med aktiefutures.

Blandt enkeltaktierne herhjemme kommer der til at være fokus på blandt andet Genmab, da biotekselskabet ved middagstid får nyt fra den amerikanske partner Johnson & Johnson, der aflægger regnskab for andet kvartal.

I regnskabet vil der blive offentliggjort salgstal for kræftmidlet Darzalex. Genmab modtager procenter eller royalties af Johnson & Johnsons salg af Darzalex, der bruges til behandling af knoglemarvskræft. For hele 2018 venter Genmab, at partnerens salg af Darzalex lander mellem 2,0-2,3 mia. dollar. Mandag steg Genmab-aktien 0,4 pct. til 1090 kr.

FLERE UDENLANDSKE REGNSKABER

Også DSV kigger mod udlandet tirsdag, da transport- og logistikkoncernen fra morgenstunden har fået nyt fra konkurrenten Panalpina, som i andet kvartal voksede både på omsætningen og driftsindtjeningen. For resten af året regner Panalpina med, at selskabet inden for luftfragt vil vokse på samme niveau eller over markedet, mens fragten til søs ventes at vokse under markedets niveau. DSV-aktien sluttede mandag 1,2 pct. lavere til 507 kr.

Endelig har Nordea kunnet skele til Sverige, hvor storbanken SEB har tjent mere end ventet i andet kvartal blandt andet på grund af en overraskende positiv udvikling i nettorenteindtægterne, som er summen af renter fra udlån fratrukket bankens egne renteudgifter. Mandag steg Nordea-aktien 1 pct. til 62,76 kr.

Udenfor eliteindekset har Topdanmark fået løftet kursmålet fra storbanken Barclays. Kursmålet lyder nu på 310 kr. mod tidligere 302 kr. Anbefalingen af aktien er ligevægt, viser data fra Bloomberg. Topdanmark-aktien faldt mandag 2,1 pct. til 305,60 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen