Berlingske Business
17:42

Aktier: Genmab, Novo og FLS er trækheste i grønt C20

Danske aktier tager historisk stort fald
Foto:

På ryggen af stigninger i relativt indekstunge aktier som Novo Nordisk og Genmab og med følgeskab af FLSmidth ligger det danske aktiemarked solidt i plus tirsdag middag.

Det modsatte er tilfældet ude i Europa, hvor minusserne er klart i overtal. Det tyske marked tynges af et skidt fremrykket regnskab fra Commerzbank, der også sender kollegabankerne ned.

Genmab ligger godt til efter nyt fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, og Goldman Sachs har givet FLSmidth en anbefalings- og kursmålsløft.

Tirsdag middag ligger C20 Cap-indekset 0,8 pct. højere i 1028,57 og tager dermed revanche fra mandag, hvor indekset satte sig 0,8 pct.

»Vi har fået lidt gode nyheder og rygter, der er med til at holde de danske aktier pænt i top på europæisk plan,« siger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans.

Genmabs kræftmedicin Darzalex fik natten til tirsdag den amerikanske lægemiddelstyrelses, FDA's, særstatus og dermed mulighed for at opnå en hurtigere godkendelse til behandling af knoglemarvspatienter, der har modtaget mindst ét tidligere behandlingsforløb.

»Det er jo godt nyt, og derfor har vi den i toppen,« forklarer Ole Kjær Jensen.

Darzalex er i forvejen godkendt til patienter, der har været igennem tre behandlingsforløb, hvor midlet i ansøgningsprocessen også havde denne særstatus.

Genmab-aktien topper C20 med en kursstigning på 5,6 pct. til 1209 kr. Det er også den næststørste stigning blandt samtlige aktier på fondsbørsen tirsdag. Det er ti handelsdage, siden aktien sidste kostede over 1200 kr.

Medvinden til FLSmidth stammer fra den amerikanske storbank Goldman Sachs, der ifølge Bloomberg har løftet anbefalingen af aktien til "neutral" fra "sælg", mens kursmålet er hævet 60 kr. til 250 kr.

FLS-aktien ligger dog højere. Den stiger 1,2 pct. til 270,80 kr. Aktien er faktisk steget syv af de seneste ti handelsdage.

Novo Nordisk, der senere på eftermiddagen får konkurrentnyt fra sin amerikanske storkonkurrent Eli Lilly, der kommer med regnskab for andet kvartal, stiger 1,9 pct. til 377,90 kr. Det er den største stigning på én dag i næsten en måned.

»Novo stiger på rygter om, at medicinalselskabets topsælger, GLP1-produktet Victoza, er på vej ind hos en mindre patientgruppe hos Express Scripts, der rådgiver amerikanske sygekasser,« forklarer Ole Kjær Jensen med henvisning til Nordea, der spår dette.

BANKER I DEN TUNGE ENDE
Bankerne ligger generelt i den tunge ende af C20 tirsdag middag.

»Der er kommet skidt nyt fra Commerzbank i Tyskland, der falder mere end 5 pct. og smitter af på en kollega som Deutsche Bank. Desuden er der europæisk stresstest på dagsordenen fredag,« siger Ole Kjær Jensen.

Danske Bank har desuden været under luppen hos schweiziske UBS, hvor kursmålet ifølge Bloomberg er blevet hævet med 10 kr. til 183 kr.

Anbefalingen er derimod uændret "neutral" for aktien, som tirsdag middag falder 0,1 pct. til 179,80 kr. Nordea stiger omvendt 0,1 pct. til 59,40 kr.

Pandora, der mandag led et kursfald på knap 5 pct. oven på en lettere negativ analyse fra investeringsbanken Carnegie, stiger med 0,9 pct. til 861,50 kr.

»Det ligner en modreaktion på mandagens pæne fald,« lyder det fra afdelingsdirektøren.

MULIGT FOKUS PÅ ENZYMER
Senere tirsdag kan der komme fokus på Novozymes og Chr. Hansen, da der kommer regnskab fra det amerikanske konglomerat Dupont, der blandt andet sælger enzymer og desuden for nogle år siden købte Danisco.

Novozymes-aktien falder 0,2 pct. til 330,20 kr., mens Chr. Hansen-aktien stiger 0,6 pct. til i 422,10 kr.

Hos SAS kan man notere sig, at topchef Rickard Gustafson i Svenska Dagbladet mandag aften blev nævnt som en af kandidaterne til at overtage den ledige direktørstol hos Ericsson, hvor Vestas' topchef, Anders Runevad, også er blevet nævnt flere gange.

SAS-aktien ligger uændret i 13,10 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen