Berlingske Business

Aktier: Genmab ligger i bunden af grønt indeks

Genmab Genmab A/S
Genmab A/S, Bredgade, Denmark. Foto:

Biotekselskabet Genmab starter tirsdag ud i bunden af C25-indekset. Aktien falder med 0,3 pct. til 1186,50 kr. fra morgenstunden.

Det danske selskab får nyt fra partneren Johnson & Johnson, der ved middagstid kommer med regnskab for årets første tre måneder.

Det er det Johnson & Johnson-ejede selskab Janssen, der er partner med Genmab, som står bag salget af kræftmidlet Darzalex.

Generelt er C25 ramt af en grøn bølge tirsdag morgen, hvor kun en håndfuld aktier ligger til fald med GN Store Nord i det største på 0,4 pct. til 208,80 kr. I toppen er det NKT og Pandora, der begge stiger med 1,3 pct. til henholdsvis 690,40 kr. og 189,90 kr.

Samlet stiger eliteindekset med 0,3 pct. til indeks 1103,05, efter en mandag med et fald på 0,3 pct. Dermed følger det danske indeks de ledende indeks på det amerikanske aktiemarked, der mandag steg mellem 0,7 og 0,9 pct., og tirsdag morgen ligger futures med plusser på 0,4-0,5 pct.

Anders Götzsche

REGNSKABER DRIVER HUMØRET FREM

Det er regnskabsnyt fra de amerikanske selskaber, der driver markederne, mens bekymringerne om en amerikansk-kinesisk handelskrig er glemt for en stund. Samtidig er faren for en eskalering af Syrien-konflikten drevet i baggrunden.

- Med lettelsen over resultatet af bombemissionerne i Syrien var der plads til optimisme mandag på de finansielle markeder efter en række positive regnskaber i USA.

- Det er endnu meget tidligt på regnskabssæsonen (kun 34/500 regnskaber er aflagt), men data fra Bloomberg viser, at indtjeningsvæksten i første kvartal blandt de få aflagte regnskaber har ligget på 31 pct., hvilket er noget højere end ventet, skriver Nicolas Tousgaard, seniorstrateg i Bankinvest, i en kommentar til udviklingen på aktiemarkedet.

Ifølge Thomson Reuters ventes overskuddet i gennemsnit at vokse med 18,6 pct. hos selskaberne i S&P-indekset i årets tre første måneder, hvilket vil være den største stigning i syv år. Og det giver investorerne blod på tanden.

Herhjemme kommer dagens regnskab fra NTR Holding. Selskabet, hvis aktier ligger uændret op mod regnskabet i 40,80 kr., rapporterer tal for første kvartal og venter i år en omsætning i niveauet 75-80 mio. kr. og et resultat på 2-5 mio. kr. før skat.

Sidste år realiserede NTR en omsætning på 79,9 mio. kr. og et resultat på 3,9 mio. kr. før skat for de fortsættende aktiviteter.

Jyske Bank har fået godkendt at øge sin ejerandel i Nordjyske Bank. Det er Finanstilsynet, der har godkendt en anmodning om en forøgelse af ejerandelen til 50 pct. eller mere.

Jyske Bank hævede for et par uger siden sit købstilbud til aktionærerne i Nordjyske Bank fra 170 kr. til 190 kr. per aktie - svarende til samlet cirka 3,5 mia. kr.

En aktie i Jyske Bank falder 0,1 pct. til 353,50 kr., mens faldet er på 0,3 pct. til 185,50 kr. i Nordjyske Bank.

CBS-billede

KONKURRENTNYT TIL FLS

Ingeniørkoncernen FLSmidth kan kigge mod nyt fra en konkurrent. Tyske KHD Humboldt Wedag afleverer tirsdag regnskabet for fjerde kvartal, hvilket kan give anledning til, at investorerne retter fokus mod FLS, alt efter hvad konkurrentens regnskab viser.

En aktie i FLS stiger tirsdag morgen med 0,7 pct. til 370,50 kr.

Royal Unibrew har været under luppen hos ABG Sundal Collier, hvilket har resulteret i, at ABG har løftet kursmålet for bryggeriet til 400 kr. mod tidligere 375 kr. Det viser data fra Bloomberg News, der ligeledes kan berette, at anbefalingen fortsat er "hold".

Bryggeriaktien stiger 0,6 pct. til 411,60 kr.

Også Topdanmark har fået analytikernyt - fra Danske Bank, der løfter anbefalingen til "hold" fra "sælg" og hæver kursmålet til 290 kr. fra 270 kr.

Aktien stiger med 0,8 pct. til 284 kr.

Og så har Rovsing ikke haft held med at veksle en forhandling om en stor kontrakt til en fast aftale.

Selskabet, der udvikler testsystemer til satellitter, fortalte i forbindelse med sit halvårsregnskab i februar, at det lå i forhandlinger om to store kontrakter, men den ene af disse er ikke mundet ud i en aftale.

Den missede kontrakt får dog ikke betydning for de finansielle forventninger til regnskabsåret 2017/2018. Rovsing falder 6,1 pct. til 0,12 kr. efter et fald på 0,8 pct. mandag.

/ritzau/FINANS

pix-Christopher Wray

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen