Berlingske Business
17:42

Aktier: Genmab i top i grøn afslutning på ugen

Genmab tog endnu en dag som den absolutte topscorer i eliteindekset på Københavns Fondsbørs. Aktien steg med 5,9 pct. til 1130 kr. - og dermed satte aktiekursen rekord.

Også A.P. Møller-Mærsk-aktierne var i hopla på trods af, at priserne på at fragte varer i containere via søvejen igen fik et tryk ned i den forgangne uge. B-aktien endte med i toppen af C20 Cap med et plus på 2,1 pct. til 8825 kr.

Samlet set gik C20 Cap på weekend med alle aktier i plus og endte at stige med 1,4 pct. til indeks 1024,66.

»Generelt kan man sige, at investorerne har fået noget appetit på risiko, og så er de ude og samle op. Og det rammer de danske aktier fredag,« siger Jesper Bamberger, der er senioraktierådgiver i Nordea, til Ritzau Finans.

»Vi har haft en veloverstået regnskabssæson for de fleste selskaber - og nu vil fokus komme tilbage til den økonomiske udvikling.«

»Der vil være flere amerikanske centralbankchefer, der holder tale i den kommende uge, og her vil man have fokus på, hvad de siger. De vil have en interesse i, at markederne begynder at indprise chancen for en rentestigning, der måske kommer tidligere end ventet,« siger senioraktierådgiveren.

Genmab i rekord - igen

Genmabs fortsatte sin sejrsgang, efter at der kom flere detaljer frem om et studie med kræftmidlet Darzalex. Studiet - ved navn Pollux - vil blive gennemgået på en konference i København i starten af juni, og derfor er offentliggjort et resume af resultaterne på European Hematology Associations hjemmeside.

Resultaterne viser blandt andet, at 93 pct. af de patienter, der modtog Darzalex i studiet, reagerede på midlet. Samtidig kunne man hos 43 pct. af patienterne ikke umiddelbart spore kræftsygdommen efter behandlingen, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder, at patienterne er raske.

»Det er meget stærke responsrater, som viser, at Darzalex har en meget god effekt hos patienterne,« siger Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker i Sydbank.

Mærsk rider på olieprisen

Mens det er selskabsspecifikke data, der får Genmab op som en sikker etter i C20 Cap, er det en stigende oliepris, som løfter Mærsk-aktierne. En tønde Nordsøolie nærmer sig fredag middag de 50 dollar, og hele ugen har prisen ligget meget tæt på eller over 49 dollar.

»Det er ikke en gang, fordi olieprisen stiger særligt meget i dag. Men vi ser, at den har stabiliseret sig i et højere leje, end vi har været vant til,« siger Jesper Bamberger.

Topsil sælger størstedelen af virksomheden

Mens der er forholdsvis roligt i C20, løber en af de mindre aktier uden for C20 med overskrifterne. Det er Topsil, der har meddelt, at man sælger langt størstedelen af virksomheden til Globalwafers for 320 mio. kr.

Buddet svarer til en præmie på 12 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs for Topsil-aktien, og selskabets bestyrelse anbefaler aktionærerne at takke ja. Aktionærerne kan se frem til at skulle dele 110 mio. kr. mellem sig, når handlen er faldet endeligt på plads, og hvis salget går igennem, vil Topsils eneste aktivitet være ejendomme i Polen.

Efter at være steget umiddelbart på nyheden fredag morgen har investorerne nu haft nogle timer til at tygge sig gennem informationerne, og aktien faldt fredag med 10,9 pct. til 0,25 kr.

Rockwool fortsætter fremgang

Rockwools regnskab for de første tre måneder af 2016 fik torsdag aktien til at stige med hele 10,7 pct. til 1222 kr. Og siden har flere finanshuse hævet kursmålet på aktien efter dets stærke regnskab.

ABG Sundal Collier har løftet sit kursmål for aktien med 14 pct. til 1200 kr., mens HSBC har hævet kursmålet med 100 kr. til 1300 kr. De to finanshuse anbefaler henholdsvis "hold" og "køb" af aktien, viser data fra Bloomberg.

A-aktien lå med i toppen over de mest fremgangsrige på fondsbørsen. A-aktien kunne lægge 5,2 pct. til kursen, så den endte på 1252 kr., mens B-aktien steg med 2,9 pct. til 1256 kr.

Novo med i bunden

Tilbage i eliteindekset tiltrak Pandora sig også lidt opmærksomhed, som følge af at den amerikanske storbank Goldman Sachs ifølge Bloomberg har hævet kursmålet for aktien med næsten 34 pct. til 1038 kr., mens anbefalingen fortsat "køb".

Aktien lå med i toppen af eliteindekset og steg med 1,9 pct. til 987 kr.

Novo Nordisk sluttede dagen i den nederste halvdel af eliteindekset. Den amerikansk lægemiddelstyrelse, FDA, har stillet spørgsmålstegn ved kombinationsproduktet Ideglira til behandling af type 2-diabetes. FDA lægger op til at drøfte, om resultaterne i nogle af studierne er skævvredet på et møde 24. maj, hvor Novo Nordisk skal præsentere sin sag. Det fremgår af orienteringsdokumentet fra FDA inden mødet.

Det havde dog ikke den store indvirkning på aktiekursen, der endte dagen med at stige med 0,6 pct. til 359,10 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen