Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Aktier: Genmab i fokus i nervøst dansk marked

Fredag var de danske aktier i bakgear, og der er udsigt til, at kursen fortsætter, når aktiemarkedet åbner mandag morgen.

Det er fortsat de overraskende dystre meldinger om den globale økonomi fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, efter torsdagens FOMC-møde, der skaber nervøsitet i markederne.

- Det giver en vis bekymring, at Federal Reserve ser noget, vi andre ikke kan se i dataene. Nogle investorer ville have dem til at rive plasteret af og få den første renteforhøjelse ud af verden. Så ville vi ikke være nødsaget til at være besat af det i to uger før hvert kommende møde, siger seniormanager Eric Green fra Penn Capital i Philadelphia til Bloomberg News.

C20 Cap-indekset sluttede fredagen 0,8 pct. lavere i 968,65 med FLSmidth som dagens helt store taber. Ingeniørkoncernen dykkede 3,8 pct. til 229,50 kr.

Efter dansk børslukketid dykkede de store, amerikanske aktie-indeks mellem 1 og 2 pct.

Forud for markedets åbning mandag indikerer den tyske Dax-future et fald i niveauet 0,4 pct.

Der kan i mandagens handel komme fokus på biotekselskabet Genmab, der har fået tildelt Priority Review-status af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) for den supplerende registreringsansøgning for kræftmidlet Ofatumumab (Arzerra) som vedligeholdelsesbehandling af patienter med recidiverende (tilbagevendende) kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

Genmab-aktien trodsede fredag den negative aktiestemning og steg 1,3 pct. til 646,50 kr.

Der er også godt nyt for Novo Nordisk, der mandag morgen får løftet anbefalingen til "stærkt køb" fra "køb" af det svenske finanshus Swedbank. På den måde kan aktien måske få revanche fra fredag, hvor aktien faldt 1,2 pct. til 367,50 kr.

Over weekenden var der til gengæld tømmermændsnyt for Carlsberg, der måtte tilbagekalde øl fra 680 udskænkningssteder i Sverige. To personer begyndte angiveligt at bløde i munden efter at have drukket øl af det tjekkiske mærke Staropramen, som distribueres af Carlsberg.

Den danske bryggeri-aktie faldt fredag 2,2 pct. til 510,50 kr. på børsen i København.

Det danske aktiemarked kan inden for 18 måneder få selskab af energikoncernen Dong Energy. Det meddelte selskabet i en besked til fondsbørsen efter markedslukning fredag.

Ifølge Jacob Pedersen, der er senioranalytiker i Sybank, har selskabet som minimum en værdi af 50 mia. kr., hvilket kan gøre børsnoteringen til den største, siden TDC kom på børsen i 1994.

Sammen med meddelelsen oplyste et bredt politisk flertal dog, at staten beholder aktiemajoriteten i selskabet indtil mindst 2020, medmindre "parterne aftaler andet".

I Grækenland har der desuden været parlamentsvalg, og foreløbige målinger indikerer en overbevisende sejr til Alexis Tsipras og Syriza. Partiet vurderes at få 35 pct. af stemmerne, mens det konservative parti bliver det næststørste med 28 pct. af stemmerne. Kun 54 pct. af grækerne har deltaget i afstemningen.

Valgresultatet ventes dog ikke at få den store effekt på de finansielle markeder.

Mandag eftermiddag er der friske nøgletal i form af amerikanske data for salget af eksisterende boliger, og økonomerne venter ifølge Bloomberg News et salg på 5,5 mio. boliger i august mod 5,59 mio. i juli.

/ritzau/FINANS

 

Jonas Mathiesen Bang +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen