Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Genmab fører an i sløvt C20-lift off

Det er ikke kun den danske astronaut Andreas Mogensen, der letter onsdag. Det samme gør de danske eliteaktier - om end i et meget mere begrænset tempo.

Det er ikke kun den danske astronaut Andreas Mogensen, der letter onsdag. Det samme gør de danske eliteaktier - om end i et meget mere begrænset tempo.

Genmab ligger forrest i feltet af aktier, der stiger i C20 Cap indekset, som samlet stiger 0,2 pct. til 954,18.

- Der var generelt nedtur på de globale markeder i går. I dag ser vi så lidt rebound, siger Martin Munk, aktierådiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Plusserne i C20 er dog til middag mere beskedne, end de var fra morgenstunden. Men ser man ud i Europa, er børserne endda gået over i negativt terræn igen, efter løft fra dagens start.

- Det kan måske undre lidt, at C20 er i grønt, når resten af Europa er i rødt. Men vi fik nogle drøje hug i går. Og nogle af de aktier, der fik hug i går, kommer tilbage i dag, forklarer Martin Munk.

At markedet viser udsving er ifølge aktiestrategen et tegn på, at det stadig er præget af nervøsitet.

- Der lurer mildt sagt fortsat noget usikkerhed under overfladen. Det er fortsat bekymring omkring Kina, lyder det fra Martin Munk.

Dertil kommer, at markedet ser frem mod, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i aften dansk tid offentliggør sin såkaldte Beige Book.

Desuden er der et møde i Den Europæiske Centralbank, ECB, i morgen. Endvidere afventer markedet en jobrapport fra USA på fredag.

- Vi forventer, at ECB's retorik bliver lidt blødere på grund af usikkerheden omkring Kina. Og jobrapporten kan - hvis den afviger markant fra forventningerne - måske give et fingerpeg om timingen for en renteforhøjelse i USA, vurderer Martin Munk.

Dagens aktieraket skal findes uden for C20-indekset i form af IC Group, som onsdag morgen kom med årsregnskab.

Godt nok faldt modekoncernens driftsindtjening og overskud på trods af en lille fremgang i omsætningen, men udsigterne til det kommende år er en salgsvækst på 4 pct. samt en EBIT-margin, der stiger til omkring 10 pct. fra 7,8 pct. Desuden er der igen planlagt et ekstraordinært udbytte til aktionærerne i løbet af 2015/16.

- Vi er tilfredse med vores vækst. Vi har Peak som er inde i en omstillingsperiode, og vi har et Tiger of Sweden-lokomotiv, som kører meget stærkt. Vores ikke-kerne forretning forstyrrer dog vores resultat lidt i år, fordi de to små virksomheder har haft et rigtig dårligt år, siger IC-direktør Mads Ryder til Ritzau Finans.

Aktien skyder 9 pct. op til 182 kr.

I C20-indekset er det Genmab og TDC, der letter mest. Aktierne var - sammen med Novo Nordisk - blandt de hårdest ramte, da det gik den modsatte vej tirsdag. Onsdag lader de til bounce tilbage ovenpå faldende tirsdag. Genmab bliver også hjulpet af, at det amerikanske finanshus Jefferies har skruet sit kursmål for Genmab op med 25 pct. til 750 kr. fra tidligere 600 kr.

Onsdag går Genmab 3 pct. frem til 594,50 kr., TDC stiger med 1,9 pct. til 41,21 kr., og Novo Nordisk løftes med 0,6 pct. til 360,70 kr.

Også FLSmidth er blandt de aktier, der trækker C20 i et beskedent plus med et løft på 1,5 pct. til 254,30 kr. Lundbeckfonden har købt op i ingeniørkoncernen, hvor ejerandelen er blevet forøget til 5,16 pct., hvilket kategoriserer Lundbeckfonden som storaktionær i selskabet. I alt sidder fonden på godt 2,6 mio. aktier i ingeniørselskabet.

Greenlight Capital er til gengæld ikke længere storaktionær i serviceselskabet ISS, efter at kapitalfonden - gennem forskellige datterafdelinger - har reduceret sin beholdning af ISS-aktier til samlet 4,99 pct.

ISS-aktien stiger med 0,1 pct. til 227,40 kr.

GN Store Nord og William Demant Holding har fået nyt fra høreapparatmarkedet i form af årsregnskab fra den unoterede, danske producent Widex. Konkurrenten øgede omsætningen i 2014/15 til 3,3 mia. kr. fra 3,1 mia. kr., mens driftsresultatet (EBITA) steg til 418,4 mio. kr. mod 280,6 mio. kr.

GN-aktien falder med 0,4 pct. til 116,10 kr., mens WDH-aktien ligger 0,4 pct. højere til 534,50 kr.

I løbet af onsdagen vil DSV bringe sig selv i fokus med en kapitalmarkedsdag i hovedkvarteret i Hedehusene. Her er der fokus på DSV's strategi og markedsforhold, og ledelsen, herunder topchef Jens Bjørn Andersen, der præsenterer de seneste udsigter for alle tre hoveddivisioner. DSV-aktien startede året i højt gear, men er de seneste uger, på linje med resten af C20-aktierne, presset tilbage af uroen i Kina.

DSV-aktien ligger uændret til 232,80 kr.

I småtingsafdelingen fortæller det lille færøske olieselskab Atlantic Petroleum, at det øgede produktionen en anelse i august. Her blev der pumpet 48.000 tønder olieækvivalenter, eller 1548 per dag, op til selskabet fra de tre felter Chestnut, Ettrick og Blackbird. I juli producerede selskabet 1419 tønder per dag.

Aktien i det likviditetspressede selskab daler med 5,4 pct. til 22,70 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen