Berlingske Business

Aktier: GE, IBM og American Express falder før Trumps tale

Investorerne tager ikke godt imod regnskabet for fjerde kvartal 2016 fra det amerikanske kæmpekonglomerat General Electric.

Selv om det levede op til forventningerne med et overskud per aktie på 0,46 dollar som ventet blandt analytikerne, så falder koncernens aktie med næsten 2 pct. i de første handler fredag til 30,61 dollar.

Faldet sker i et marked, der ellers er malet grønt. S&P 500-indekset og Nasdaq-papirerne stiger begge med 0,6 pct., mens det industritunge Dow Jones-indeks lægger 0,5 pct. til på dagen, hvor den 45. amerikanske præsident tages i ed.

Trump, der er forretningsmand, milliardær og tidligere reality tv-stjerne, er planlagt til at blive taget i ed omkring klokken 12 lokal tid i Washington. Og de finansielle markeder er spændte på, hvad Trump siger i sin første tale som præsident om den økonomiske politik, han vil føre fra Det Hvide Hus.

- Alles øjne vil være på indholdet og stilen i Trump indvielsestale. Man kan sige, at jo mere "statsmandsagtig" den er, desto bedre for markederne, skriver Hans Redeker, strateg i Morgan Stanley, forud for talen ifølge Reuters.

Fra valget af Trump i november til nu har hans kampagner, tweets og andre ytringer om skatten, om reformer og øgede udgifter til infrastruktur drevet indeksene på Wall Street op flere gange. Nu venter markederne så på, hvordan Donald Trump vil gennemføre sine ambitiøse planer.

Efter lukketid torsdag kom der kvartalsregnskab fra it-giganten IBM, som viste, at koncernen endnu ikke har været i stand til at udligne omsætningsfaldet i den traditionelle forretning med cloud computing. Samtidig er indtjeningsmarginalen blevet reduceret. Aktien stiger med 0,2 pct. til 167,09 dollar.

Også kreditkortkoncernen American Express skuffede sent torsdag med sit regnskab, der viste et overskud på 0,88 dollar per aktie mod 0,89 dollar sidste år og analytikernes estimerede 0,99 dollar. American Express ligger til et minus på 0,4 pct. til 76,40 dollar.

Modsat kom Procter & Gamble ud af andet kvartal en smule foran forventningerne på både top- og bundlinje. Kerneindtjeningen per aktie landede på 1,08 dollar, ligeledes en smule bedre end analytikernes forventninger, der lød på 1,06 dollar per aktie.

Procter & Gamble-aktien stiger med 2,6 pct. til 86,93 dollar i de første handler.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen