Berlingske Business

Aktier: Gamesa blæste højest i positivt Europa

Aktien i den spanske vindmølleproducent Gamesa steg markant fredag efter rygter om et muligt bud fra tyske Siemens og endte helt klart i toppen i Europa.

Generelt var aktiemarkederne over hele Europa i positivt humør, og af de 600 aktier i det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 steg omkring 540. Den positive stemning skyldes, at nu også den japanske centralbank, BoJ, højst overraskende har banket sin ledende rente ned i negativt territorium.

Selv om Stoxx 600-indekset steg 1,9 pct. fredag til omkring indeks 341, er det dog faldet omkring 8 pct. i januar.

- Vi ventede ikke et sådant modigt træk fra BoJ, så markedet hylder den beslutning, lyder det fra Europa-strateg Stephane Ekolo i Market Securities i London over for Bloomberg News.

Gamesa steg knapt 18 pct. i Madrid til omkring 17 euro på forlydender om, at tyske Siemens skulle overveje at komme med et købstilbud på selskabet. Siemens skulle angiveligt have hyret Deutsche Bank til at vurdere mulighederne for et køb, og det forlød endvidere, at tyskerne har diskuteret mulighederne med Iberdrola, som er storaktionær i Gamesa.

Gamesa reagerede i første omgang ikke konkret på rygterne. Men efter børstid bekræftede det, at der er drøftelser med Siemens, men understregede, at der ikke er indgået en aftale, men af man diskuterer fusion.

Gamesas stigning var den største i Stoxx 600 og pænt højere end de nærmeste efterfølgere i form af de to sydeuropæiske banker Banco Sabadell og Banco Popular Espanol, der steg henholdsvis mere end 11 pct. og mere end 8 pct.

Blandt de aktier der faldt, var blandt andet rigselskabet Seadrill, der endte 5,3 pct. lavere

/ritzau/FINANS

 

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen