Berlingske Business

Aktier: Fyring af VW-direktør gav aktiehop

FILE GERMANY VOLKSWAGEN WINTERKORN
Foto:

Det var afregning ved kasse et, for Volkwagens administrerende direktør, Martin Winterkorn, der onsdag eftermiddag blev fyret efter skandalesagen i USA, hvor VW har fiflet med software og derved pyntet på koncernens dieselbilers forurening.

- Volkswagen har brug for en ny start. Og jeg rydder vejen for denne start ved at træde tilbage. Jeg gør det i selskabets interesse, selvom jeg ikke har gjort noget forkert, sagde Winterkorn ifølge Bloomberg News umiddelbart efter fyringen.

Det var en nyhed, som investorerne tog godt imod. Aktien i selskabet lå hele onsdagen i plus på rygterne, og da fyringen blev afleveret, tog aktien endnu et hop op og endte med en stigning på godt 5,2 pct. efter et todages fald på omkring 40 pct. Lukkekursen tirsdag var den laveste siden 2011, skriver Bloomberg News.

Det brede Stoxx 600-indeks steg med 0,1 pct., og ser man på underindekset for biler og reservedele på Stoxx 600, steg det med 0,9 pct. onsdag.

De store europæiske eliteindeks endte alle i plusser. London-børsen stod for den største stigning på 1,6 pct. efter nøgletal fra eurozonen, der dog viste, at indkøbschefernes tillid i september faldt til 53,9 mod indeks 54,3 måneden før i en foreløbig opgørelse. Et PMI-indeks over 50 indikerer, at det lille økonomiske opsving i Europa fortsætter.

Det var hollandske PostNL, der onsdag fik den største stigning på 6,8 pct., efter at Bank of America - Merrill Lynch hævede anbefalingen af selskabets aktier til "køb" fra "neutral". Det svenske medicinalselskab Elekta steg med 5,1 pct. efter oplysninger om, at det over de kommende to år vil reducere omkostningerne med 450 mio. svenske kr.

/ritzau/FINANS

 

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen