Berlingske Business

Aktier: Fusionsplan og regnskaber giver ny grøn dag

Der er igen kul under aktiekurserne tirsdag i New York, hvor futuresindeksene peger på stigninger omkring 0,4 pct. for S & P 500-indekset, når handlen skydes i gang kl. 15.30 dansk tid.

Den amerikanske regnskabssæson er godt i gang og har budt på flere positive overraskelser, og tirsdag er der endelig kommet bekræftelse på, at israelske Teva lægger et stort bud på det konkurrerende medicinalselskab Mylan.

Teva byder 82 dollar per Mylan-aktie, i en kombination af kontanter og aktier, hvilket svarer til i alt 40 mia. dollar. Mylan-aktien lå mandag i 68,05 dollar, men var billigere tidligere i år, inden der begyndte at gå rygter om et Teva-bud, og inden Mylan selv lancerede et købstilbud på en tredje medicinalvirksomhed, Perrigo.

I formarkedet stiger Mylan-aktien 8,6 pct. til knap 74 dollar efter bekræftelsen af tilbuddet, som der har været hvisket om i krogene længe. Mylans bestyrelse har dog endnu ikke taget offentlig stilling til Tevas interesse.

Ellers er der blandt de regnskabsaktuelle selskaber lidt malurt til IBM. Den amerikanske it-koncern overraskede ellers positivt mandag aften med sit regnskab for første kvartal.

IBM rapporterede en justeret indtjening per aktie på 2,91 dollar i kvartalet, hvor analytikerne havde ventet et overskud på 2,80 dollar per aktie ifølge en undersøgelse foretaget af Bloomberg News. Omsætningen løb som ventet op i 19,6 mia. dollar mod sidste års 22,5 mia. dollar.

It-virksomheden fastholdt forventningerne for 2015 til en justeret indtjening per aktie i størrelsesordenen 15,75-16,50 dollar. Analytikernes resultatestimat lød på 15,86 dollar per aktie inden regnskabet.

IBM-aktien falder 0,5 pct. til 165,41 dollar i formarkedet, men den steg også 3,4 pct. mandag op til regnskabet.

Novozymes-konkurrenten Dupont landede et driftsresultat per aktie i første kvartal på 1,34 dollar, hvilket var lidt bedre end ventet blandt analytikerne, som havde sat næsen op efter resultat per aktie på 1,31 dollar.

Præstationen skal ses i lyset af, at en styrket dollar påvirker indtjeningen per aktie negativt med 25 cent. Omsætningen er faldet 9 pct. år til år, hvoraf valutaer får skylden for til 6 pct. af faldet.

Selskabet forventer også, at valutapåvirkningen vil hive regnskabet for hele året mere i den gale retning end tidligere antaget.

Dupont-aktien ligger dog 0,3 pct. højere i formarkedet.

Den amerikanske tv- og telegigant Verizon kom ud af første kvartal med en indtjening per aktie på 1,02 dollar. Og det er bedre end det, analytikerne ifølge Bloomberg News havde forventet. Her regnede man nemlig med en indtjening på 95 cent. Alligevel står aktien til et fald på 0,5 pct. ifølge handlen før åbningsklokken.

/ritzau/FINANS

 

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen