Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Aktier: Fusioner sætter spot på Mærsk i positivt marked

377228608.jpg
Foto: Iris.

Det tegner til at blive en positiv dag på det sommerramte danske aktiemarked mandag, hvor der herhjemme kan komme særligt fokus på Mærsk på grund af konsolidering i containermarkedet.

Både amerikanske futures og den tyske DAX-future peger op - og det samme gør markederne i Asien. Fredag sluttede C20 Cap ugen af med et plus på 0,1 pct. efter en bedre end ventet amerikansk arbejdsmarkedsrapport tidligere på eftermiddagen. Og det er da også den, der har blæste mildere vinde ind på markederne globalt.

»Kombinationen af en stærk beskæftigelsesvækst og moderate lønstigninger var drømmescenariet for aktiemarkederne, der i USA kvitterede ved at sende S&P 500 op med 0,6 pct. i fredagens handel. De stigende aktiemarkeder præger også ugens første handelsdag i Asien, hvor aktierne på tværs af regionen trækker højere,« skriver chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea i en kommentar.

På det danske marked vil der være særligt fokus på A.P. Møller-Mærsk, da der har været gang i containersektoren siden dansk lukketid fredag. Cosco Shipping vil købe Orient Overseas, og så har tre japanske shippingselskaber etableret et fælles holdingselskab og et driftsselskab for at integrere deres containervirksomhed.

Oveni har Goldman Sachs løftet kursmålet på rederiaktien til 15.000 kr. til 13.900 kr. Anbefalingen er uændret "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.

A.P. Møller-Mærsks B-aktie steg fredag 0,5 pct. til 13.180 kr.

DSV har ligeledes været under analytikerluppen hos finanshuset Goldman Sachs, der har et lidt mere positivt syn på aktiekursen. Kursmålet lyder nu på 360 kr. fra tidligere 335 kr. Anbefalingen er fortsat "sælg".

Transportaktien faldt med 0,03 pct. til 393,90 kr. fredag.

Ingredienskoncernen Chr. Hansen, der aflagde et pænt regnskab i sidste uge, kan begynde ugen med en købsanbefaling hos Goldman Sachs, der tidligere anbefalede "neutral".

Dermed er det store finanshus' analytiker blandt de få, der ser et positivt potentiale i aktien. Ifølge Bloomberg er der blot tre købsanbefalinger af aktien, mens 12 er neutrale, og syv anbefaler "sælg".

Chr. Hansen faldt fredag 1,2 pct. til 484,1 kr.

SAS, der gik på weekend uændret i 14,60 kr., løftes til "køb" af Sydbank fra tidligere "hold". Kursen på aktien er siden årsskiftet steget med godt 36 pct.

Og så er det sidste dag, at investorerne kan positionere sig i forsikringsselskabet Tryg, inden selskabet tirsdag morgen kommer med regnskab for andet kvartal 2017.

Tryg venter i 2017 en vækst i bruttopræmieindtægterne på 0-2 pct. i lokal valuta. Selskabet venter desuden, at vejrskader, justeret for store skader og genforsikring, vil lande mellem 500 og 550 mio. kr. i 2017, hvilket er på niveau med 2016.

Aktien faldt fredag 0,2 pct. til 139,40 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen