Berlingske Business

Aktier: Fuld fart frem med Genmab og ISS i front

aa
Foto:

Opmuntrende studieresultater og et positivt overraskende regnskab bragte henholdsvis Genmab og ISS til tops i et forvejen opstemt dansk C20-indeks.

Opmuntrende studieresultater og et positivt overraskende regnskab bragte henholdsvis Genmab og ISS til tops i et forvejen opstemt dansk C20-indeks, der torsdag deltog i den globale kursfest initieret af stimulerende nøgletal fra USA og markante kursstigninger i onsdagens amerikanske aktiehandel.

Det blev Genmab, der løb med sejren som dagens mest stigende C20-aktie med et løft på 8,8 pct. til 610 kr., mens ISS på andenpladsen steg 5,9 pct. til 231 kr.

Det samlede C20-Cap steg til 975,47 eller med 3,3 pct. og med plus til alle 20 aktier. Dermed har eliteindekset mere end genvundet det tabte fra ugens første tre dage.

- Det er en af de bedre dage efter nogle dage, hvor det har været lidt hårdt. Vi har fået lidt farve i kinderne igen, siger afdelingschef i Sybank Ole Kjær Jensen.

- Det er selvfølgelig i særdeleshed efter den stærke lukning i USA onsdag kombineret med en stærk åbning i Kina, hvor centralbanken tilførte yderligere likviditet. Og så har vi fået nogle pæne væksttal fra andet kvartal i USA, forklarer han.

Genmab oplyste torsdag morgen, at det store kræfthåb Daratumumab har vist at have en effekt på mere end hver tredje patient, der tidligere i gennemsnit har været igennem fire tidligere behandlingsforløb. Det viser datasæt publiceret i New England Journal of Medicine.

- Den får et pænt løft på det. Og måske lidt ekstra, fordi vi er i de markeder, vi er i. Det er jo også en af de aktier, der bliver banket ned, når det går den anden vej, påpeger Ole Kjær Jensen.

ISS kom bedre end ventet ud af sit andet kvartal over hele linjen. ISS løftede i andet kvartal omsætningen til 20.206 mio. kr. fra 18.397 mio. kr. i den samme periode året før. Samtidigt opjusterede ISS forventningerne til væksten i 2015 og regner nu med en organisk vækst på 3,5-4,5 pct. mod tidligere 2-4 pct. Aktien lå det meste af dagen i toppen af C20 med en stigning på lidt over 7 pct., inden den slutteligt blev overhalet af Genmab.

Novo Nordisk oplyste onsdag eftermiddag, at selskabet indleder et stort fase 3-program med sin langtidsvirkende GLP-1-analog Semaglutid i tabletform. Samtidig annonceredes planer om en investering på 2 mia. dollar, eller godt 13,1 mia. kr., over de næste fem år i to nye fabrikker. Torsdag blev nyhederne fulgt op med en kursstigning på 3,6 pct. til 370,10 kr. og endnu en nyhed om, at Novo Nordisk udvider sin portefølje af projekter inden for diabetes og fedme med opkøbet af de to amerikanske forskningsvirksomheder Calibrium LLC og MB2 LLC.

Med i indekstoppen var også Danske Bank og Jyske Bank med kursstigninger på henholdsvis 3,7 pct. til 208,10 kr. og 3,2 pct. til 376,40 kr. Ifølge Ole Kjær Jensen vil det gavne bankerne, hvis den udbredte forventning om en snarlig selvstændig dansk renteforhøjelse kommer til at hold stik.

I det positive marked formåede selv den hårdt plagede FLSmidth-aktie at stige - med 2,4 pct. til 243 kr., selv om svenske SEB har skåret knap 20 pct. af sit kursmål for FLSmidth, efter at ingeniørkoncernen tirsdag middag afleverede et dybt skuffende regnskab for andet kvartal. Kursmålet er nu 250 kr. mod tidligere 310 kr.

Vestas kunne torsdag formiddag offentliggøre en mindre ordre på 26 megawatt (MW) til en tysk privatejet vindmøllepark i Baden-Württenberg. Vindmølleaktien steg 3,9 pct. til 361 kr.

Fra gruppen af selskaber uden for eliterækken var torsdagen rig på nyheder - blandt andet i form af regnskaber. Det kursmæssigt mest udslagsgivende kom fra møbelkæden Boconcept, der atter kunne glæde sig over overskud på driften efter et første kvartal, hvor færre hensættelser, lavere omkostninger til distribution sammen med valutagevinster har sikret stor fremgang. Driftsoverskuddet steg til 29,4 mio. kr. fra 5,6 mio. kr. i samme kvartal året før, og aktien steg 20,7 pct. til 169 kr.

Per Aarsleff bød på opjustering efter et fremgangsrigt tredje kvartal. Driftsresultatet (EBIT) blev forbedret med 38 mio. kr. til 150 mio. kr., og entreprenøraktien reagerede med en stigning på 13,1 pct. til 2376 kr.

Regnskabet fra ejendomsselskabet Nordicom viste et overskud på 19,7 mio. kr. mod 24,6 mio. kr. i den sammenlignelige periode sidste år. Selskabet lever på bankernes nåde, og der var intet i regnskabet, der giver sikkerhed for fortsat drift. Kursen på ejendomsaktien faldt 1,3 pct. til 2,35 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen