Berlingske Business

Aktier: Fortsætter op med danske selskaber i yderpositioner

101970826.jpg
Foto: Iris.

Efter fredagens positive impuls fra den amerikanske beskæftigelsesrapport er det mandag den ventede udvikling i kinesiske producentpriser, der driver den positive stemning på de europæiske aktiemarkeder.

Her stiger det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 0,4 pct., mens FTSE 100-indekset i London noterer et plus på 0,4 pct., DAX-indekset i Frankfurt går op med 0,5 pct., og CAC 40-indekset i Paris løfter sig 0,3 pct.

Dagens vindere på sektorniveau er ifølge Bloomberg News ejendomsaktier, infrastruktur og forbrugsvarer, mens telekommunikation indtager bundplaceringen i Stoxx 600.

Blandt dagens taberaktier i Stoxx-indekset er således italienske Telecom Italia, der falder 2,2 pct. Baggrunden skal være øgede spændinger mellem selskabets topchef, Flavio Cattaneo, og den største aktionær, Vivendi. Risikoen er, at Cattaneo må forlade sin post midt i en turnaround-proces.

Danske selskaber optræder også i fremtrædende positioner på både sol- og skyggesiden i Stoxx 600-indekset.

Mærsks B-aktie ligger næstøverst i indekset med et plus på 3,2 pct. inspireret af konsolideringsnyt fra containerbranchen. Men øverst i indekset ligger hollandske PostNL uden selskabsspecifikke nyheder, ud over at peer-selskabet Austrian Posts aktie stiger 19 pct. som kvittering for god indtjening i første kvartal.

Omvendt ligger Pandora, der falder 2,1 pct., på fjerdepladsen blandt dagens ringeste kurspræstationer i Stoxx 600.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen