Berlingske Business
10:02Danske Bank hæver Novo Nordisks kursmål

Aktier: Forslagsløse grækere sendte C20 Cap i rødt

Efter en let positiv begyndelse på tirsdagens danske aktiehandel gik luften af ballonen ud på eftermiddagen, og så sluttede det med klar overvægt til den røde aktier og et samlet dyk på 1 pct. til 971,02 for C20 Cap-indekset.

Det meste af dagen trak særligt Tryg store dele af læsset for eliteindekset i lyset af, at vanskelighederne omkring Grækenland ikke længere fyldte så meget i investorernes hoveder efter weekendens folkeafstemning, men ud på eftermiddagen formåede den græske delegation igen at skabe usikkerhed, da den mødte op til møde i Bruxelles uden nogen nye forslag.

Blandt sidepapirerne holdt Bavarian Nordic til gengæld sin egen fest dagen igennem efter en stor ordre fra USA.


- Man har haft så mange topmøder nu, hvor der ikke er fundet nogen løsning. Nu viser det sig, at grækerne er kommet tomhændede til Bruxelles, så det er også meget svært at tro på en løsning lige nu, og derfor får vi lidt ekstra hug til aktierne, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef for aktier hos Sydbank, til Ritzau Finans.

- Flere og flere begynder at sige, at det ender med et "Grexit", for det tyder i hvert fald ikke på, at der er meget forhandlingsvilje. Spørgsmålet er nu snarere, hvordan man får forhandlet grækerne lettest ud af euroen, fortsætter han.


Bavarian Nordic lod sig dog ikke påvirke af den græske polemik. Selskabet hentede en ny ordre på koppevaccinen Imvamune fra de amerikanske sundhedsmyndigheder med en udvidelse af en tidligere kontrakt.

Aftalen har en værdi af 133 mio. dollar (cirka 900 mio. kr.), og det var noget, som investorerne kunne bruge. Bavarian-aktien steg med 3,9 pct. til 334,50 kr.

I C20 Cap-regi var der solskin til forsikringsselskabet Tryg stort set hele tirsdagen, med så forsvandt optimismen fuldstændig sidst på dagen. Tryg afleverer regnskab for andet kvartal fredag, og op til den rapportering har Nykredit løftet sin anbefaling af aktien til "outperform" fra "underperform" og sat en fair værdi på 157 kr. mod 155 kr. tidligere.

Kun storskader kan ødelægge et ventet rigtigt flot andet kvartalsregnskab, vurderer analytiker Ricky Steen Rasmussen i en analyse og fremhæver også, at aktiekursen er faldet med 20 pct. siden toppen og har underperformet markedet med 22 pct., siden finanshuset påklistrede anbefalingen "underperform".

Tryg var i løbet af dagen oppe med godt 2,5 pct., men sluttede blot 0,1 pct. højere i 137,90 kr.


Også A.P. Møller-Mærsk lå længe til en rigtig fin dag, men sidst på dagen vendte stemningen om aktien, da olieprisen vendte rundt og gik fra stigning til fald.


Mærsk blev fra morgenstunden løftet af, at konglomeratet har solgt sin andel på 75 pct. af rederiet Esvagt til kapitalfondene 3i Infrastucture og AMP Capital. for en samlet pris på 4,1 mia. kr.

Men sidst på dagen vandt nervøsiteten alligevel, og så faldt Mærsks B-aktie med 0,6 pct. til 11.610 kr.

Genmab sluttede 0,4 pct. højere i 585,50 kr. Selskabets partner Novartis har indsendt registreringsansøgning til de europæiske sundhedsmyndigheder for kræftmidlet Arzerra for at udvide indikationen af midlet til vedligeholdelsesbehandling af recidiverende kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

Tilbage blandt sidepapirerne var luftfartsselskabet SAS, der har afleveret trafiktal for juni, i rampelyset. Tallene var endnu engang lidt til den svage side med et fald i passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) på 5,2 pct.


SAS transporterede 2,8 mio. passagerer i måneden, hvilket var 4,8 pct. færre end i samme måned året før.


Luftfartsselskabets sædekapacitet (ASK) faldt med 2,2 pct., hvilket medførte en kabinefaktor (belægning) på 81,6 pct. - eller 2,6 pct.point mindre end i juni sidste år.


Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, steg med 5,6 pct. i maj. For juni ventes yield-udviklingen at være marginalt negativ. Yielden udregnes altid en måned efter de øvrige tal.

SAS-aktien faldt med 3,3 pct. til 11,90 kr.

Rederiet Torm kom igen i modvind efter en ekstraordinær generalforsamling tirsdag, hvor aktionærerne skulle tage stilling til den restruktureringsaftale, der er nået med bankens långivere og Oaktree-kapitalfonden.

I beretningen fra bestyrelsesformanden efterfølgende fremgik det, at de eksisterende aktionærer står til en ejerandel på blot 0,8 pct. af Torm, når de mange nye aktier, der udstedes i forbindelse med planen, bliver optaget til handel.

Torm-aktien startede let positivt, men endte hele 29,6 pct. lavere i 0,38 kr.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen