Berlingske Business

Aktier: Forsigtigheden overmander alle undtagen Novo

Efter lukkekursrekorder både torsdag og fredag i det toneangivende danske aktieindeks, C20 Cap, starter mandagen med lidt mere forsigtighed blandt investorerne. Indekset falder 0,6 pct. til 938,77, og 19 af 20 aktier går tilbage.

Det er blandt andet et efterslæb fra den dårlige aktiestemning i USA fredag aften, der smitter af. De amerikanske aktieindeks faldt efter en stærk arbejdsrapport, der indikerede styrke i USA's økonomi, men samtidig lagde op til hurtigere rentestigninger fra centralbanken, hvilket fik investorerne til at sælge aktier.

Herhjemme er Novo Nordisk som altid en vigtig retningspil for aktiemarkedet qua aktiens store vægt, og den starter som den eneste i et plus på 0,1 pct. til 321,30 kr. Det er dog ikke nok til at løfte C20 Cap-indekset.

I weekenden har Novo Nordisk offentliggjort positive data fra et fase 3a-studie med vægttabsmidlet Saxenda. I studiet oplevede 63 pct. af deltagerne et vægtab på mere end 5 pct. ved en kombination af Saxenda, fysisk aktivitet og lavere kalorieindtag. Det var tydeligt, at de patienter havde det bedre end deltagere, der kun fik placebobehandling.

Fredag solgte Novo Nordisk desuden størsteparten af it-selskabet NNIT, som steg 26 pct. på sin første dag på fondsbørsen. Mandag holder aktien lejet, da den ligger 1,9 pct. højere i 160,50 kr.

Noget mere fart er der over RTX-aktien, der stiger 9 pct. til 91 kr. efter en opjustering. Aktien var i forvejen steget med mere end 50 pct. over de seneste tre måneder, men topchef Flemming Hynkemejer kunne glæde ejerne yderligere med meldingen om en pæn opjustering af udsigterne til 2014/15, både hvad gælder omsætning og indtjening.

DSV-aktien har i de seneste seks år skudt en fart på aktiemarkedet, der næsten er til at få transportsyge af, men analytikerne i Morgan Stanley tror på mere. De hæver i hvert fald kursmålet for aktien til 225 kr. fra 172 kr. DSV-aktien starter dog mandag med et fald på 0,8 pct. til 215,40 kr.

Tryg er ved at være nået til vejs ende for denne omgang, hvad gælder kursstigninger, ifølge Goldman Sachs. Den amerikanske investeringsbank har sænket sin anbefaling til "neutral" fra "køb", efter at forsikringsaktien er løftet 21 pct. indtil videre i år. Det tynger aktien, som falder 2,7 pct. til 809,50 kr.

Meldinger i Berlingske om politisk fokus på forsikringsselskabernes indtjening kan også være med til at presse stemningen. Topdanmark og Alm. Brand falder begge med op mod 1 pct.

På regnskabsfronten er der kun to aktuelle danske selskaber mandag. Hartmann blev i 2013 ramt af særlige poster, da selskabet lukkede en fabrik og fyrede direktøren, men æggebakkeproducenten har det bedre i dag og venter for 2014 en omsætningsstigning til mellem 1,6 og 1,7 mia. kr., og at overskudsgraden (EBIT) lander mellem 9 og 10,5 pct. Hartmann-aktien starter dagen 1,5 pct. højere i 2014 kr.

AaB er den anden regnskabsaktie, og her er der lagt op til, at sundhedstilstanden går fra nat til dag sammenlignet med året før. Den nordjyske fodboldklub venter at vende et underskud på 27,1 mio. kr. i 2013 til et plus på mellem 40 og 50 mio. kr. takket være et dansk mesterskab, deltagelse i europæiske turneringer samt salget af spilleren Kasper Kusk. AaB stiger 3,4 pct. til 36,50 øre.

Mandagens nøgletalskalender er, i modsætning til fredag, stort set tom for vigtige nøgletal, men der kan dog komme interessante udmeldinger fra mødet blandt eurozonens finansministre, hvor Grækenlands gældssituation er på dagsordenen. Derudover vil markedet holde øje med mulige påvirkninger fra opstarten af Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram på 60 mia. euro per måned.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen