Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: Forsat bekymrende temaer i Europa efter fransk valg

GERMANY-FINANCE-STOCK
Arkivfoto. Det franske valg er overstået, og markederne kan drage et lettelsens suk, men der ligger flere store temaer og venter forude.  Foto:

Det franske valg er overstået, og markederne kan drage et lettelsens suk, men der ligger flere store temaer og venter forude.

Det vurderer investeringsstrateg i Industriens Pension Morten Kongshaug.

Med den politiske usikkerhed i Frankrig ude af verden på den korte bane, er det sandsynligvis snart tid til, at ECB begynder at pege på en gradvis udfasning af den ekstraordinære lempelige pengepolitik med enorme opkøb af obligationer, vurderer han blandt andet.

Han mener, at udsigten til en pengepolitisk normalisering blandt andet vil betyde et løft til finansaktierne i forhold til resten af det europæiske aktiemarked.

BRITAIN-FRANCE-VOTE-MARKETS

Samtidig vil det sætte Italien under fornyet pres, både når det gælder renteniveauet og aktiemarkedet, fordi den italienske statsgæld med opkøbene får kunstigt åndedræt, og endelig er en stigning i de meget lave tyske renter rykket tættere på.

»Finansmarkederne vil fokusere meget på holdbarheden af det aktuelle europæiske opsving,« konstaterer Morten Kongshaug og ser opsvinget mere som et »indhentet efterslæb« i forhold til USA end som et egentligt vækstboom i Europa.

Han peger på pæne takter i bruttonationalproduktet (BNP) i Europa, ligesom indtjeningsvæksten i selskaberne også ser stærk ud og for første gang siden før finanskrisen kan nå over niveauet fra USA.

»Det store spørgsmål er dog, om det holder ind i andet halvår. Her er arbejdsmarkedet rigtig vigtigt. Seneste data peger forsat på svag løninflation, der sandsynligvis holder forbrugsvæksten relativt svag,« påpeger Morten Kongshaug.

French President-elect Emmanue

MULIG URO FRA FRANKRIG

Frankrig kan heller ikke siges, at være »out of the woods« endnu trods et EU-gunstigt udfald af præsidentvalget.

Landet har således endnu et væsentligt valg at se frem mod. Det franske parlamentsvalg finder sted den 11. og 18 juni.

»Her venter mange med spænding på, om Macrons social-liberale parti, En Marche, får en godt valg,« siger investeringsstrategen.

Han vurderer, at Macrons regering sandsynligvis bliver afhængig af de gamle etablerede partier, socialister og republikanere, for at regere landet.

H»er ligger der både muligheder og risici for regeringens funktionsdygtighed. Selv om finansmarkederne nok er færdige med at reagere lige så direkte på fransk politik efter weekendens valg, så kan en succesfuld fransk reformpolitik under Macron føre til ny europæisk optimisme,« skønner han.

Han pointerer dog, at eurozonens strukturelle problemer modsat kan tydeliggøres, hvis ikke det lykkes Macron at føre Frankrig ind på en ny vej.

CHINA-ECONOMY-STOCKS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen