Berlingske Business

Aktier: FLSmidth til tops i blodigt marked

Regnskab fra FLSmidth
Foto:

Det danske aktiemarked var onsdag badet i rødt, og af de 20 aktier i det danske eliteindeks, C20 Cap, holdt kun FLSmidth sig oven vande. C20-indekset faldt 2,3 pct. til 945,76 og er således endt i minus tre dage i træk.

Mens de danske aktier fulgte den negative trend i USA tirsdag og i Asien onsdag, faldt de danske aktier gennemsnitligt markant mere end i resten af Europa, noterer PFA's chefstrateg, Henrik Henriksen.

- Danmark ligger ret tungt i forhold til resten af Europa. Det kunne godt tyde på, at investorerne har fået øjnene op for, at aktierne er steget meget over det sidste år, og nu skal der så hives noget profit i land, siger Henrik Henriksen til Ritzau Finans.

Aktien i FLSmidth startede onsdagen ud med negativt fortegn, men i løbet af dagens handel steg optimismen omkring den danske ingeniørkoncern, der endte med en stigning på 1,4 pct. til 261,50 kr. og derved blev onsdagens vinderaktie.

Ifølge Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, skyldes stigningen en generel positiv stemning i hele råvaresektoren affødt af en forventning om øget økonomisk stimuli fra den kinesiske regering.

- Vi så nogle skuffende tal for kinesiske forbrugerpriser i morges, og der må man bare sige, at det øger sandsynligheden for, at Kina vil gøre noget mere for at stimulere økonomien, siger Otto Friedrichsen til Ritzau Finans og påpeger, at FLSmidth har været særligt påvirket af de seneste måneders Kina-uro og derfor kan få gavn af øget vækst i det folkerige land.


Mindre positiv var stemningen i bunden af C20 Cap, som blev indtaget af smykkekoncernen Pandora, hvis aktionærer tog dårligt imod en analyse fra investeringsbanken Carnegie, der pegede på en svækkelse i smykkeselskabets amerikanske salg.

Uden andre selskabsspecifikke nyheder faldt Pandora-aktien hele 5,9 pct. til 752 kr.

Fokus blev i onsdagens handel også rettet mod teleaktien TDC. Konkurrenten Telia fortalte, at der kan blive skruet op for priserne, ligesom TDC selv har varslet prisstigninger på de billigste abonnementer tidligere på ugen.

Derudover har Handelsbanken sået tvivl om, hvorvidt TDC vil være i stand til at udbetale et udbytte til aktionærerne, som er lige så stort som det, teleselskabet har forpligtet sig til i år. Derfor har den svenske bank sænket sit estimat for udbyttet per aktie til 1,50 kr. i 2016, mens TDC's udbytte er på 2,50 kr. per aktie i år.

Finanshuset sænkede desuden kursmålet for TDC-aktien til 33 kr. fra 47 kr., mens anbefalingen "reducer" blev gentaget.

TDC-aktien dykkede onsdag 3,6 pct. til 33,19 kr.

Blandt sidepapirerne var der fokus på biotekselskabet Neurosearch, hvis tidligere direktør er blevet frifundet i landsretten for anklager om kursmanipulation. Samtidig stadfæstede landsretten dommen om en bøde på 5 mio. kr. til Neurosearch, der altså blev kendt skyldig.

Handel med Neurosearch-aktien blev midlertidigt suspenderet og lukkede endeligt med et samlet fald på 4 pct. til 2,86 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen