Berlingske Business

Aktier: FLSmidth tager revanche i fortumlet eliteindeks

Efter en grim nedtur onsdag tager FLSmidth-aktien kursrevanche torsdag og placerer sig tæt på toppen i et voldsomt fortumlet C20 Cap-indeks, der torsdag middag svinger dramatisk, efter at den schweiziske centralbank har skabt generel aktieusikkerhed ved at fjerne sin grænse for, hvor stærk schweizerfrancen må være over for euro.

Helt akut gav det schweiziske tilbagetog anledning til et fald i det danske eliteindeks fra cirka 814 til 800 efterfulgt af en udligning tilbage 808 som vendte til et fald til 802,97 eller 0,7 lavere end slutniveauet onsdag aften. Og hvor der tidligere på dagen var stigning til alle aktier i C20, er der torsdag middag kun tre, der stiger i kurs.

- Den schweiziske centralbank forlader ikke bare valutaspændet, fordi de har lyst til det, men fordi der er et pres på. Der er en eller anden årsag til det. Der er nogen, der søger sikkerhed, og usikkerheden om, hvad det er, og om det er noget, der eskalerer yderligere, er med til at skabe de her usikkerhedsringe ud fra Schweiz og ud i resten af Europa, forklarer aktiestrateg i Formuepleje, Otto Friedrichsen.

Midt i den generelle tumult støttes FLSmidth-aktien af højere råvarepriser og stiger 0,6 pct. til 265,90 kr. på tredjepladsen i C20-indekset.

- Vi har set kobber udsat for et kraftigt prisfald, som er korrigeret positivt hen over natten, siger Otto Friedrichsen og henviser til, at verdens største mineselskab, BHP-Billiton, løftes 1,5 pct. i London efter et kraftigt kursfald onsdag.

- Det er prisudviklingen for metallerne, der er med til at trække blandt andre FLSmidth med op, fastslår Otto Friedrichsen.

Omvendt presses Pandora-aktien i bunden af C20 ned i 451,80 kr. eller 3,2 lavere. Delvist påvirket af stigende metalpriser.

- Deres input-opkostninger bliver højere. Pandora har jo en råvare-eksponering. Men priserne er generelt faldet, og Pandora var jo stærk sidste år, mens har været lidt svag i år, noterer Otto Friedrichsen.

I toppen af C20-indekset stiger TDC-aktien 1,0 pct til 49,78 kr., og GN Store Nord stiger 1,2 pct. til 133,40 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Med til at skabe uro i C20-indekset er Novo Nordisk, der har fået et nyt og bedre kursmål hos Deutsche Bank. Den tyske finansgigant ser nu en potentiel pris på 285 kr. for aktien mod tidligere 250 kr. Torsdag middag svinger aktien mellem plus og minus - med en aktuel pris på 277 kr. svarende til et fald på 0,3 pct.

Deutsche Bank har også løftet kursmålet for Genmab til 420 kr. fra 340 kr. Men aktien falder 0,4 pct. til 385,50 kr.

Carlsberg-aktien presses ned i 477 kr. eller med 0,7 pct. Kepler Cheuvreux har reduceret kursmålet fra 600 kr. til 580 kr, og flere andre finanshuse har i ugens løb ændret kursmål for aktien i negativ retning med henvisning til den mismodige situation på Carlsbergs stormarked i Rusland.

Kreditvurderingsbureauet Fitch bidrager torsdag formiddag med den mere positive betragtning om bryggeriaktien, at bureauet er sikker på, at Carlsberg fortsat vil servicere sine gældsforpligtelser for at bevare kreditvurderingen fra Fitch trods den svækkede rubel.

Det er også fornyet fokus på de tre banker i det nordjyske trekantsdrama mellem Nørresundby Bank, Spar Nord og Nordjyske Bank. Dramaet tog sidst på handelsdagen onsdag en ny drejning, da Spar Nord Bank meddelte, at det havde trukket sit bud på Nørresundby Bank tilbage.

Nordjyske Bank kom onsdag med sit officielle bud på banken, men Dansk Aktionærforening advarer om, at Nordjyske Bank giver en for høj pris.

Nordjyske falder 2,9 pct. til 99 kr., Nørresundby falder 1,4 pct. til 400,50 kr., mens Spar Nord stiger med 1,7 pct. til 59 kr.

Bet 25 og Brøndby IF har indgået en endelig aftale omkring hovedsponsoratet, således at Bet 25 fortsætter som hovedsponsor for Brøndby IF frem til 30. juni 2017. Brøndby-aktien stiger med 7,6 pct. til 1,99 kr.

Lollands Bank meldte sig torsdag morgen med nye nedskrivninger på 50 mio. kr. i fjerde kvartal og forventning om et underskud før skat på 31 mio. kr.

Banken har gennemgået sine landbrugsengagementer, og som følge heraf er en stor del af kvartalets nedskrivninger sket på et antal landbrugsengagementer i det sydsjællandske.

Bankens aktie straffes med et fald på 8,3 pct. til 154 kr.

/ritzau/FINANS

 

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen