Berlingske Business
17:42

Aktier: FLSmidth og Lundbeck topper positivt marked

557226898.jpg
Arkivfoto. Det danske aktiemarked er præget af små stigninger mandag middag, hvor FLSmidth og Lundbeck tager teten med størst fremgang.

Det danske aktiemarked er præget af små stigninger mandag middag, hvor FLSmidth og Lundbeck tager teten med størst fremgang.

De europæiske råvareaktier er i god gænge på aktiemarkedet som følge af stigende priser på olie og metaller, og det smitter af på underleverandørerne, som FLSmidth er en af. Aktien stiger 1,9 pct. til 389,10 kr., mens det samlede C20 Cap-indeks ligger 0,2 pct. højere i 1167,52.

Lundbeck ligger også i toppen med en stigning på 1,5 pct. til 375,80 kr. Det sker efter et fald på 3,6 pct. fredag, hvor Deutsche Bank sænkede sin anbefaling af aktien til "sælg".

Novo Nordisk er i fokus, da medicinalkoncernens største rival, Sanofi, mandag har offentliggjort regnskab for andet kvartal, hvilket ifølge Alm. Brand tegner nogenlunde forud for Novos regnskab om halvanden uge.

»Både Eli Lillys (amerikansk rival, red.) og Sanofis regnskab viser, at de receptdata, vi har fra USA, tegner et ret godt billede af markedsudviklingen«.

»Og recepttallene indikerer, at Novo får et rimeligt kvartal rent vækstmæssigt, men heller ikke mere end det«, siger aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen.

Novo Nordisk-aktien falder 0,3 pct. til 264,10. Biotekselskabet Zealand Pharma, der samarbejder med Sanofi om et par produkter, falder 2,7 pct. til 127 kr. Zealands royaltyindtægter fra salget af de to diabetesprodukter gik kun en smule frem 9,1 mio. kr. i andet kvartal fra 8,1 mio. kr. i første kvartal.

Carlsberg har fra morgenstunden fået nyt fra konkurrenten Heineken, som kunne melde om en vækst på 5,7 pct. i første halvdel af 2017, hvor analytikerne ifølge Bloomberg havde ventet en vækst på 4,2 pct. Carlsberg-aktien stiger 0,5 pct. til 696,50 kr.

I bunden af C20 finder man Jyske Bank, Danske Bank og Nordea, som falder 0,2-0,9 pct. uden bagvedliggende nyheder.

Scandinavian Tobacco Group var under hårdt pres fredag, da sundhedsmyndighederne i USA varslede planer om at sænke nikotinindholdet i cigaretter og anden tobak til niveauer, der ikke skaber afhængighed blandt brugerne.

Tobakskoncernens aktie faldt omkring 5 pct. fredag, men mandag er tendensen mere positiv med en stigning på 3,6 pct. til 102,60 kr.

ALK-Abelló må på udkig efter en ny person til at tage sig af selskabets finanser, da Flemming Pedersen har sagt sin stilling som finansdirektør op til fordel for en tilsvarende funktion hos virksomheden Better Collective, der arbejder i spilleindustrien. ALK-aktien stiger 0,7 pct. til 965 kr.

Biotekselskabet Onxeo kom ud af første halvår med et underskud på 11,6 mio. euro efter skat, fremgår det af selskabets regnskab, der blev offentliggjort sent fredag. Det er nogenlunde på niveau med samme periode sidste år.

Biotekselskabet regner med at offentliggøre de første data fra fase 3-studiet med lægemiddelkandidaten Livatag mod leverkræft inden udgangen af september. Aktien stiger 2,8 pct. til 29,50 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen