Berlingske Business

Aktier: FLSmidth gravet ned da rekordrusen stoppede

Efter seks handelsdage i træk med lutter rekorder sluttede festen for de danske aktier tirsdag. En stribe skuffende regnskaber fra begge sider af Atlanten påvirkede negativt og sendte blandt andre FLSmidth i kulkælderen. Samlet faldt C20 Cap-indekset med 1,2 pct. til 855,66.

- Vi har fået en hel stak negative regnskaber fra begge sider af Atlanten, og det har givet lidt dårlig stemning. Derudover har vi set en

lille eskalering af situationen i Rusland med snak om eventuelle nye sanktioner, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef for aktier hos
Sydbank, til Ritzau Finans.

- Vi har desuden haft et fantastisk ridt i mange dage i træk, så det er naturligt nok, at der bliver taget lidt gevinst hjem, fortsætter
han.

Værst gik det ud over ingeniørselskabet FLSmidth, der måtte tage et fald på 4,7 pct. til 276 kr. Aktien var i forvejen lidt udsat på grund
af dens cykliske karakter, men helt galt gik det, da amerikanske Caterpillar, der leverer maskiner til blandt andet mineindustrien, skuffede
markant med sit regnskab for fjerde kvartal først på eftermiddagen.

Det er nemlig blandt andet minesektoren, der volder problemer hos Caterpillar.

- Ordrerater for mineudstyr har holdt sig på lave niveauer, og vi venter ingen bedring i 2015. Som følge af de svækkede råvarepriser og lave
ordrerater venter vi, at vores minesalg vil være lavere i 2015, lyder det fra Caterpiller, som tilføjer, at det derfor har reduceret sine
forventninger på området.

En aktie, der var under påvirkning af regnskabstal fra en branchekollega, var GN Store Nords. Plantronics, der konkurrerer med GN Netcom,
leverede sent mandag sit regnskab for tredje kvartal 2014/15, der svarer til kalenderårets fjerde. Og det var ikke udelukkende positivt.

Bundlinjen skuffede således en smule på trods af en lidt bedre end ventet omsætning. Til gengæld fortsatte Plantronics med at vise pæn vækst
inden for Unified Communications, hvor også GN Netcom har et stort marked. GN-aktien faldt dog med 3,1 pct. til 141,60 kr. i et marked, som
dog også generelt var meget negativt.

Mod toppen af C20 Cap-indekset var der særligt fokus på de mere defensive aktier. Det gav blandt andet endnu en rekord til Genmab, der steg
med 1,3 pct. til 436,70 kr. uden de store nyheder. Mandag skruede Danske Markets dog voldsomt op for optimismen omkring aktien og løftede
kursmålet til 500 kr. fra tidligere 375 kr.

For Novo Nordisk synes markedet generelt at have positive forventninger til medicinalkoncernens årsregnskab for 2014 på fredag. Mandag
løftede flere børshuse kursmålet for Novo Nordisk op til regnskabet, og tirsdag skruede også Jyske Bank sit kursmål i vejret. Kursmålet blev
hævet til 350 kr. fra tidligere 315 kr., mens anbefalingen "køb" blev fastholdt.

Samtidig kan Novo glæde sig over at have fået grønt lys til væksthormonet Norditropin Flexpro i den høje dosis 30 mg/3,0 ml hos de
amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Novo-aktien lå dagen i gennem i den bedre ende af C20 og endte med et mindre plus på 0,1 pct. til
297,40 kr.

På negativsiden væltede de dårlige nyheder omkring det russiske marked fortsat ned over bryggeriet Carlsberg. Sent mandag sænkede
kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's kreditvurderingen af Rusland til "junk".

Med det blev den store svækkelse af rublen, som ramte mandag, fastholdt, og derfor fortsatte det brogede humør i Carlsberg-aktien, der faldt
med 0,7 pct. til 487,90 kr.

Blandt sidepapirerne tiltrak Bavarian Nordic sig opmærksomhed, efter at Asger Aamund, der er stifter og tidligere mangeårig
bestyrelsesformand i selskabet, sent mandag meddelte, at han sælger samtlige sine 1,8 mio. aktier i selskabet.

Det skabte - naturligt nok - pres på aktien i tirsdagens handel, hvor Bavarian Nordic faldt med 5,6 pct. 203 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen