Berlingske Business

Aktier: FLSmidth forrest i lettere positivt marked

Det danske aktiemarked faldt i de indledende handler torsdag, men relativt hurtigt vendte udviklingen, og efter ti minutters handel ligger C20 Cap-indekset 0,1 pct. højere i 962,43.

En af den senere tids store tabere, FLSmidth, har fået en god start på dagen, og faldet i Coloplast er også umiddelbart stoppet efter tirsdagens nedjustering.


FLSmidth topper i C20 med en stigning på 1,8 pct. til 224,10 kr. Det sker uden selskabsspecifikke nyheder. Onsdag kom det frem, at Lundbeckfonden havde øget sin position i aktien til over 10 pct., og den senere tids fald i aktien kan også have lokket andre med på vognen.

Kursfaldet i Coloplast er umiddelbart stoppet. Medicoaktien stiger i hvert fald fra åbningen med 0,4 pct. til 459,70 kr. Det sker efter et fald på 4,7 pct. onsdag, hvor straffen faldt på meddelelsen fra tirsdag aften om yderligere hensættelser på 3 mia. kr. til amerikanske retssager.


Imens ligger Novo Nordisk 0,1 pct. højere i 371,60 kr. Der må forventes stor fokus på den aktie den kommende uge som følge af, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, omkring 1. oktober ventes at melde ud, om den kan give Novos nye langtidsvirkende insulin, Tresiba, markedsføringstilladelse i USA.

I bunden af C20 findes torsdag morgen Nordea med et fald på 0,9 pct. til 74,80 kr. TDC dykker endvidere 0,4 pct. til 36,50.


Uden for eliteindekset stiger Boconcept yderligere 3,2 pct. til 207,50 kr. efter en stigning på 14,9 pct. onsdag, da selskabet opjusterede forventningerne.


NKT får opmærksomhed oven på den kapitalmarkedsdag, som selskabet onsdag holdt for analytikere, investorer og presse. Her var der fokus på de strategier, der skal sikre selskabet en styrket indtjening i de kommende år. Onsdag endte NKT-aktien 0,1 pct. lavere i 355,90 kr., men torsdag morgen stiger den 1,2 pct. til 360,10 kr.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen