Berlingske Business

Aktier: Flotte stigninger båret frem af højere energipriser

Der var flotte plusser på Wall Street tirsdag, hvor markedet blev båret frem af nye stigninger i oliepriserne samt fornyet interesse for finansaktierne efter gode resultater i sektoren i Europa.

S&P 500-indekset sluttede tirsdag med et plus på 1,3 pct. i 2084,39. De tunge aktier i Dow Jones steg ligeledes 1,3 pct. til 17.928,35, og også teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset lukkede med en stigning på 1,3 pct. i 4809,88.

Onsdag morgen ligger de amerikanske aktiefutures med fald på 0,1-0,2 pct.

- Nogle af de samme faktorer, der får råvaremarkedet til at stige, er de samme, som øger den globale vækst og aktiekurserne i almindelighed. Hvis investorerne føler sig mere komfortable med væksten i Kina, de nye markeder og den globale vækst, vil de føle sig mere positive omkring aktier og råvarer. Råvaremarkedet er barometer for aktiebevægelserne, siger senioranalytiker Greg Woodard fra Manning & Napier Inc. i New York til Bloomberg News.

ALLE UNDERGRUPPER I S&P STEG

Samtlige ti undergrupper i S&P indekset steg med energiaktierne i spids tæt fulgt af råvareselskaberne. Begge grupper steg knap 1,8 pct. efter en stigning i oliepriserne på næsten 3 pct. foranlediget af frygt for forstyrrelser af leverancerne fra to af Afrikas største råolieproducenter. Hess Corp. og Devon Energy Corp steg omkring 5 pct., mens servicegiganten Schlumberger øgede lidt over 2 pct.

Også finansbranchen var efterspurgt. Et godt regnskab fra den schweiziske storbank Credit Suisse lagde fra morgenstunden et solidt grundlang under de amerikanske banker, hvor JPMorgan Chase & Co. og Bank of America Corp. steg henholdsvis 1,4 pct. og 2,2 pct.

SOLIDE REGNSKABER GAV VOLDSOMME STIGNINGER

Fra den amerikanske regnskabssæson var der nyt fra Sodastream, skokoncernen Crocs samt medicinalkoncernen Allergan.

Sodastream noterede en klart bedre omsætning end ventet efter især fremgang i Europa. Omsætningen lå hele 10 pct. højere end analytikerestimatet, og aktien steg 24 pct.

Også Crocs overgik analytikernes forventningerne. Overskuddet per aktie lød på 9 cent mod analytikerforventningen om 7 cent, og resultatet gav en stigning i aktiekursen på 33 pct.

Forfængeligheden trivedes fint i starten af året, og det lever Botox-producenten Allergan godt af. Allergan-aktien lukkede med et plus på 5,3 pct.

SKIDT UDVIKLING HOS GAP

Anderledes skidt gik det tøjkæden Gap. Problemerne fortsatte i april, hvor kædens salg i de sammenlignelige butikker faldt 7 pct. Analytikere havde estimeret en stigning i det sammenlignelige salg på 1,1 pct., og aktien drattede efterfølgende 11,5 pct.

Efter børslukketid kom underholdnings- og mediekoncernen Walt Disney Co. med regnskab, som fik frygten hos de nervøse medieinvestorer til at blusse op. Overskuddet i medievirksomheden ABC faldt markant, og udsigterne for medie- og kabel-tv-selskaberne lyder på mistede seere og faldende annonceindtægter på grund af hård konkurrence fra online medier.

Disney-aktien faldt 5,4 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen