Berlingske Business

Aktier: Flotte regnskaber giver udsigt til grønt marked i USA

Future-markederne for de tre største amerikanske aktieindeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, indikerer stigninger på omkring 0,5 pct. fra åbningen tirsdag. Det er især flere flotte regnskaber fra en række større amerikanske selskaber, der ser ud til at komme til at trække de amerikanske indeks op.

Der er også andre forhold, som kan komme til at spille ind på, hvordan aktiemarkederne i USA kommer til at udvikle sig i løbet af dagen. Det drejer sig blandt andet om det forhold, at blødningen på det kinesiske marked ind til videre er stoppet, og at de europæiske markeder har taget positivt imod nyheden fra Riget i midten.

Ser man på de amerikanske selskabers regnskaber, tegner der sig et positivt billede forud for aktiemarkedernes åbning, da flere selskaber ifølge Bloomberg har overrasket positivt.

Bilgiganten Ford Motor Companys overskud steg 44 pct. i andet kvartal. Det er efterspørgslen på bilproducentens nye pickup F-150, der er baggrunden for væksten i overskuddet.

Nettooverskuddet blev på 1,9 mia. dollar - eller 47 cent per aktie - mod 1,3 mia. dollar i andet kvartal sidste år. Der var blandt analytikere ventet et overskud på 37 cent per aktie. Omsætningen kom dog lavere ind end ventet, da den landede på 35,1 mia. dollar mod ventet 35,4 mia. dollar.

Men samlet set for Ford-regnskabet bilgigantens aktie til at stige med 2,8 pct. til 14,95 dollar i det amerikanske formarked.

Pakke- og logistikselskabet United Parcel Service (UPS) kommer ud af årets andet kvartal med et bedre end ventet resultat på bundlinjen.

UPS opnåede i andet kvartal en justeret indtjening per aktie på 1,35 dollar per aktie, hvilket var over analytikernes forventninger om et resultat på 1,26 dollar per aktie. Det er blandt andet et nyt prissystem, der er baggrunden for overraskelsen på bundlinjen.

UPS-aktien stiger 2 pct. til 97 dollar i det amerikanske formarked.

Medicinalselskabet Merck opjusterer forventningerne til resultatet efter et stærkt andet kvartal. Det justerede resultat per aktie landede på 0,86 dollar mod ventet 0,81 dollar.

Omsætningen faldt godt nok til 9,8 mia. dollar fra 10,9 mia. dollar, ligesom valutamodvind kostede en nedgang i salget på 7 pct.point. Men for 2015 som helhed løftes forventningerne til indtjeningen til 3,45-3,55 dollar per aktie fra tidligere 3,35-3,48 dollar.

Merck-aktien har da også reageret positivt på regnskabet og ligger til en stigning på 2,9 pct. i formarkedet.

Også et andet medicinalselskab, nemlig Pfizer, leverede bedre end ventet i andet kvartal. Pfizer hentede en justeret indtjening per aktie på 0,56 dollar i kvartalet mod ventet 0,52 dollar. Resultatet blev hentet på baggrund af en omsætning på 11,85 mia. dollar mod ventet 11,42 mia. dollar blandt analytikerne.

For hele 2015 opjusteres forventningerne, så der nu ventes en justeret indtjening per aktie på 2,01-2,07 dollar mod tidligere ventet 1,95-2,05 dollar. Analytikerne forudså inden regnskabet et justeret resultat per aktie for hele regnskabsåret på 2,04 dollar.

Pfizer-aktien stiger med 1,1 pct. til 34,70 dollar i det amerikanske formarked.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen