Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Aktier: Flere fald efter fredagens blodbad

RB Månedens aktie: Fødevareinvestorer tjente milliarder i juli
Arkivfoto: Det danske aktiemarked. Foto:

De danske aktier er endnu en gang startet i rødt mandag, hvor investorerne fortsat tygger på det overraskende afstemningsresultat fra Storbritannien i sidste uge, hvor briterne stemte sig ud af EU-samarbejdet.

Det gav en blodrød afslutning på sidste uge, hvor C20 Cap-indekset faldt med 4,1 pct. Faldet kom efter lidt genrejsning i løbet af dagen, idet det danske eliteindeks startede med et fald på omkring 10 pct., men mandag morgen fortsætter eliteindekset ned, mens investorerne kæmper med at finde benene i den nye virkelighed.

C20 Cap falder fra begyndelsen af mandagens handel med 1,0 pct. til 971,99, og 19 ud af 20 papirer i indekset er i rødt - kun TDC stiger en smule uden bagvedliggende nyheder.

På selskabssiden er der fokus til serviceselskabet ISS, der har fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "neutral", mens kursmålet er skruet op til 295 kr. fra 260 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Danske aktier tager historisk stort fald

ISS-aktien er blandt de mindst faldende aktier i C20-regi med sit dyk på 0,7 pct. til 245,10 kr.

Med omvendt fortegn har vagt- og serviceselskabet G4S fået ørerne i maskinen hos den amerikanske storbank Goldman Sachs, som har sænket sit kursmål for aktien til 17,32 kr. fra 20,21 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral".

G4S-aktien var fredag ekstra hårdt ramt af briternes valg om at forlade EU-samarbejdet, der samtidig gav en markant svækkelse af pundet.

Aktier

Det giver automatisk modvind til det dansk-britiske selskabs danske notering, som dykkede med 8,1 pct. og mandag fortsætter ned med 2,5 pct. til 15,88 kr.

MÆRSK STADIG I RAMPELYSET

Der er også fortsat fokus på A.P. Møller-Mærsk, som torsdag annoncerede, at Søren Skou bliver ny topchef for konglomeratet, idet han afløser Nils Smedegaard Andersen.

Det sendte torsdag aktien markant i vejret, da det samtidig åbnede for spekulationer om, at selskabet måske skal splittes op i fremtiden, men fredag faldt Mærsk igen med 3,1 pct. som følge af den generelle uro efter den britiske folkeafstemning.

Konglomeratets B-aktie dykker 2,3 pct. til 8655 kr. i mandagens tidlige handel.

I høreapparatsektoren er der også nyt fremme, der kaster fokus på både William Demant Holding og GN Store Nord. De to selskabers schweiziske rival, Sonova, har således annonceret, at selskabet sender en helt ny produktplatform på markedet i USA i august og i Europa til september.

US-U.S.-MARKETS-REACT-TO-HISTORIC-"BREXIT"-VOTE-IN-UK

Platformen kommer i første omgang med produkterne Audéo B og Audéo B-R, hvor sidstnævnte har et indbygget genopladeligt litiumbatteri.

GN-aktien falder 0,7 pct. til 120 kr. fra start, mens William Demant Holding sætter sig 1,4 pct. til 123,70 kr.

ARKIL IGEN I MODVIND

Blandt sidepapirerne er der igen strid blæst omkring entreprenørkoncernen Arkil, der for anden gang i år har nedjusteret forventningerne.

Arkil nedlægger således forretningsområdet Civil Works i Danmark fra 1. juli. Lukningen af enheden medfører nedskrivninger på tre store projekter i divisionen, og som følge heraf nedjusterer entreprenørselskabet forventningerne til resultatet før skat for 2016 til niveauet minus 20 mio. kr. til plus 10 mio. kr.

RB PLUS Brexit-vælgere får kolde fødder

Seneste udmeldte forventning var et overskud i niveauet 40-70 mio. kr.

»I forretningsområdet Civil Works har enkelte store projekter skabt særdeles utilfredsstillende resultater, som står i skarp kontrast til den stærke udvikling i vores hovedforretning i Danmark og aktiviteterne i udlandet. Det tager vi konsekvensen af og nedlægger Civil Works for at fokusere på vores hovedaktiviteter, hvor vi skaber rigtig gode resultater,« siger Arkils administrerende direktør, Jesper Arkil, i en meddelelse.

Arkil-aktien falder med 6,8 pct. til 875 kr. Indtil nu er papiret blevet 16,2 pct. mindre værd i 2016.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen