Berlingske Business

Aktier: Fjerde stigning ud af fem i denne uge

Der var det meste af fredagen ikke de store udsving på aktiemarkederne rundt omkring i Europa - og heller ikke på det danske marked. Et par timer før handelens slutning steg markederne dog og endte højere for fjerde dag i ugens løb.

Der var lidt "vent og se" over markedet, vurderede afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

- Der danses lidt på stedet for øjeblikket. Ingen skal ud og tage de store positioner op til den lange weekend, hvor Danmark holder pinselukket mandag, og hvor der også er lukket i USA og England, da man i USA fejrer Memorial Day, mens det er Spring Bank Holiday i England, siger han.

Fredag ved lukketid var der dog en klar overvægt af stigende aktier i C20. Kun seks af de 20 aktier faldt. C20 Cap-indekset endte med en stigning på 0,4 pct. i indeks 1019,98. På sidste handelsdag i sidste lukkede indekset i 994,23.


SAXENDA-NYT LØFTEDE NOVO


Sidst på dagen kom der Saxenda-nyt fra Novo Nordisk. Det sendte Novo Nordisk op i indekset. Aktien endte med en stigning på 0,9 pct.- i 388 kr. - tredjeøverst i indekset.

Novo Nordisks fedmemedicin Saxenda i en kombination med sund kost og motion mindsker risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 80 pct., viste resultaterne af et treårigt studie med svært overvægtige eller overvægtige personer.

Studiet viste desuden, at der gik 2,6 gange længere tid, før deltagere, der blev behandlet med Saxenda, udviklede type 2-diabetes. Derudover tabte deltagerne i studiet sig i gennemsnit 6,1 pct., mens placebogruppen blot tabte sig 1,8 pct.


- Det positive, og det jeg hæfter mig ved, er, at der er en ret stor del, der ikke udvikler diabetes. Resultaterne langt bedre end for flere af de fedmemidler, der for nyligt er blevet godkendt på markedet. Det er væsentligt, og det er helt klart noget, som Novo Nordisk vil kunne slå på, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.


MÆRSK TYNGET AF GIGANT RATEFALD


Mærsk-aktierne endte i den anden ende af indekset. Skidt ratenyt ramte aktien, der også havde andre nyheder fredag.


Dels er Mærsk ifølge Børsen tæt på at sælge rederiet Esvagt for 4 mia. kr., og dels er konglomeratet i fokus på grund af en brasiliansk korruptionssag, som igen stikker hovedet frem og måske kan brede sig til andre vigtige markeder.


Men skidt nyt om raterne var dog den væsentligste årsag til fredagens bundplacering.

Fragtraterne på de store containershipping-ruter mellem Asien og Europa er faldet med hele 32 pct. i denne uge. Spotprisen for at fragte en tyvefodscontainter (teu) lyder nu på 444 dollar, og det sender dermed igen raterne ned i nærheden af det laveste niveau nogensinde. Det skrev The Journal of Commerce.

Mærsks B-aktie faldt 0,4 pct. til 13.110 kr.

ISS FALDT EFTER TORSDAGSHOP


ISS, der efter torsdagens regnskab var den dags højdespringer, måtte fredag se sig placeret i bunden af C20 Cap med et fald på 1 pct. til 237,50 kr.

Torsdag steg ISS 4,6 pct. Aktien er steget stort set konstant, siden den i oktober sidste år var nede under forårets introduktionskurs på 160 kr. Fredag nedjusterede Sydbank anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb", da banken vurderer, at ISS nu er "fair prissat".

Uden for C20 var der regnskab fra Zealand Pharma, der ikke serverede de store overraskelser. Biotekselskabet kom ud af årets første kvartal med en omsætning på 6,3 mio. kr. i forhold til 85 mio. kr. i første kvartal 2014.


Selskabet realiserede samtidig et underskud på 55,5 mio. kr. - i overensstemmelse med forventningerne.

Aktien faldt 3,1 pct. til 95,50 kr.

Kollegaen Bavarian Nordic endte med et fald på 1,7 pct. til 326,50 kr. Den amerikanske hedgefond Kerrisdale Capital har shortet 1,52 pct. af aktierne i Bavarian Nordic, fremgår det af en indberetning til Finanstilsynet.

Indberetningen om Kerrisdales short-position i det danske biotekselskab kommer, efter at såkaldte insidere i Bavarian har solgt ud i ugens løb.

DFDS, der forleden fik modvind fra en appelsag omkring konkurrencesituationen på Den Engelske Kanal, men overraskede med et godt regnskab og en opjustering, blev løftet af Nordea til "køb" fra "hold", mens kursmålet blev sat til 825 kr.


Nordea nedjusterede ellers anbefalingen til netop "hold" og kursmålet til 710 kr. fra 825 kr. efter Kanal-dommen den 18. maj. Men efter regnskabet og appellen af dommen er Nordea tilbage på den hidtidige anbefaling.

DFDS-aktien steg 4,9 pct. til 750 kr.

Der har været en pæn vækst i salget af kosmetikvarer og produkter til personlig pleje i marts, viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort fredag.

Salget steg med 6 pct. i marts sammenlignet med samme måned året før, mens der var en fremgang på hele 18,9 pct. i forhold til februar.

Det kan være en god nyhed for Matas, der torsdag i næste uge kommer med regnskab for fjerde kvartal af regnskabsåret 2014/2015, der løber fra april til marts.

Matas-aktien steg fredag 2,3 pct. til 156 kr.

Parken kan blive dømt en bøde på 50 mio. kr. i den såkaldte kursmanipulationssag, men det påvirkede ikke aktien meget fredag. Parken lukkede 1,7 pct. lavere i 58,50 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen