Berlingske Business

Aktier: Fjerde dag i træk med fald i Europa

Takterne fra de seneste dage fortsætter onsdag middag på de europæiske aktiemarkeder, der for fjerde dag i streg er penslet til med røde farver.

Omkring middagstid falder det paneuropæiske Stoxx 600-indeks med 0,9 pct., mens der samtidig på børserne i London, Paris og Frankfurt er indeksfald på mellem 0,7 og 1,2 pct. Største dyk tilfalder FTSE 100-indekset i den engelske hovedstad.

Den negative stemning kommer sammen med en stribe af regnskaber, der bliver vægtet og vejet blandt investorerne.

- Det ser skrøbeligt ud for markederne, på trods af at flere europæiske selskaber har kunnet præsentere bedre end ventet indtjening, lyder det fra Michael Ingram, der er markedsstrateg hos BGC Partners i London, over for Bloomberg News.

- Markederne køber for fremtiden - ikke for fortiden. Og i øjeblikket er udsigterne for den globale økonomi stadig langt fra sikre, fortsætter markedsstrategen.

Et af onsdagens regnskaber er kommet fra bryggerigiganten Anheuser-Busch Inbev, som i årets første tre måneder har skuffet en anelse på trods af fremgang, skriver Bloomberg News.

Selskabets omsætning steg med 3,1 pct. - eksklusive valutakursudsving og opkøb - i årets første tre måneder, men her havde analytikerne ventet en fremgang på 6,1 pct.

Der var også en mindre fremgang i indtjeningen, hvor selskabet kunne mønstre et driftsoverskud før skat, renter samt af- og nedskrivninger, EBITDA, på 3,46 mia. dollar. Det var svagere end ventet, da korpset af analytikere havde spået et plus på 3,74 mia. dollar i kvartalet. Efter regnskabet dykker bryggeriaktien med 3 pct.

Fra Tyskland har industrikæmpen Simens leveret en stærk udvikling i sit forskudte andet kvartal, der har været en positiv overraskelse hos analytikerne, selv om toplinjen har været lidt til den svage side.

Siemens' industriaktiviteter omsatte for 19,0 mia. euro og havde dermed mindre vækst end ventet, da der var forudset 19,4 mia. euro ifølge et estimat indsamlet af selskabet selv.

Til gengæld var overskuddet fra den gren af forretningen på 2,12 mia. euro i januar, februar og marts, som tæller som andet kvartal af Siemens' regnskabsår. Det var en positiv overraskelse i forhold til de 1,92 mia. euro forudset af analytikerne. Oven på regnskabet stiger Siemens 1,4 pct.

I Frankrig har storbanken Société Générale leveret et nettooverskud på 924 mio. euro i første kvartal, hvilket var mere end de ventede 765 mio. euro, som var forventningen hos analytikerne. Overskuddet er positivt påvirket af en indtægtsførelse på 218 mio. euro efter at have tilbageført en EU-bøde fra 2013. Bankaktien stiger onsdag middag 3,5 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen