Berlingske Business

Aktier: Finansaktier kan tage fokus efter god dag i USA

795740341.jpg
Pilen peger mod grønt fra morgenstunden på C25 ovenpå en særdeles positiv dag på de amerikanske børser i går.

Der er lagt op til en grøn start på det danske aktiemarked, efter at de amerikanske investorer mandag vendte de tidligere dages massive kursfald til relativt pæne gevinster.

Særligt it- og finanssektoren klarede sig godt i mandagens amerikanske handel. Det kan komme til at smitte positivt af på de danske banker tirsdag, hvor der ellers ikke er de store selskabsspecifikke nyheder i vente.

I USA sluttede mandagens handelssession med stigninger i de tre ledende indeks på mellem 2,7 og 3,3 pct., efter forlydender om handelsdialog mellem Kina og USA ikke bare dæmpede panikken, men fik investorerne til at kaste sig over aktiemarkedet i forsøg på at købe billigere aktier op.

De asiatiske aktier er også i god gænge tirsdag morgen, hvor de amerikanske aktiefutures samtidig går frem med omkring 0,5 pct. Den tyske DAX-future indikerer en kraftigere fremgang med en stigning på 1,8 pct. en time før dansk handelsstart.

Det danske eliteindeks, C25, dykkede mandag 0,45 pct til indeks 1104,96, på trods af at det danske indeks længe så ud til at skulle ende dagen med grønne tal.

Finansaktierne klarede det godt i den amerikanske handel mandag, efter at banksektoren ellers havde været hårdt ramt i de seneste handelssessioner. Mandag hentede de igen lidt af det tabte, og sektoren endte med en samlet stigning på 3,2 pct.

Det kan få investorerne til at holde øje med de tre banker i det danske eliteindeks, Danske Bank, Jyske Bank og Nordea.

Mandag sluttede Danske Bank med et fald på 1 pct. til 225,80 kr., Jyske Bank-aktien faldt 0,5 pct. til 360,60 kr., mens Nordea gik 0,6 pct. tilbage til 63,58 kr.

Novo Nordisk kom også i søgelyset mandag eftermiddag, efter at medicinalselskabet fik grønt lys til at markedsføre, at insulinproduktet Tresiba mindsker risikoen for, at diabetespatienter bliver ramt af for lavt blodsukker - også kendt som alvorlig hypoglykæmi. Godkendelsen kom fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, og derfor skal indlægssedlen opdateres.

Medicinalgigantens aktie reagerede stort set ikke på meldingen mandag, hvor aktien lukkede med et lille fald på 0,9 pct. i 293,25 kr. Ifølge Sydbank er den opdaterede indlægsseddel dog en stor fordel for Novo Nordisk.

»Det vil efter vores vurdering vil give Tresiba en stor konkurrencemæssig fordel i kampen om markedet for langtidsvirkende insulin. Vi vurderer, at den opdaterede indlægsseddel for Tresiba vil bidrage til vundne markedsandele fremadrettet på det amerikanske marked,« vurderer bankens aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen i en kommentar.

Uden for C25-indekset kommer Firstfarms og Victoria Properties med regnskab for fjerde kvartal.

Firstfarms, der sluttede uændret i 49 kr., venter i 2017 et driftsresultat, EBIT, på 18-22 mio. kr. Victoria Properties venter i 2017 et samlet underskud før skat på 1 mio. kr. Mandag sluttede aktien 2,2 pct. lavere i 1,1 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen