Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Finansaktier kan komme i fokus

Aktierne ser ud til at vinde lidt tilbage i Europa mandag efter fredagens store fald. Lanceringen af nye stimulustiltag i Kina, herunder sænkede reservekrav til bankerne, har løftet aktiestemningen på de fleste større børser.

Tiltagene i Kina afbøder dermed lidt af den uro om Grækenland, som fredag var med til at give fald på op til 2,5 pct. i de store europæiske indeks. Her spillede gevinsthjemtagning dog formentlig også en rolle.

- Jeg forventer en lille stigning i markedet fra åbningen. Vi gik hjem med lidt usikkerhed fredag aften, blandt andet på grund af usikkerhed om Kina, som siden så har sænket reservekravene over for bankerne. Det giver lidt ro på i forhold til Kina, siger afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Han venter, at der kan komme positivt lys på en aktie som Danske Bank, efter at analytikerne hos Barclays har hævet såvel anbefaling som kursmål for aktien. Barclays anbefaling er nu "overvægt" mod tidligere "ligevægt", og kursmålet er løftet til 222 kr. fra 174 kr. Fredag faldt Danske Bank-aktien 1,5 pct. til 187,50 kr.

- Finans lå lidt tungt fredag på baggrund af Grækenland, og samtidig var rygter om markedsopstramninger i Kina med til at presse det amerikanske marked. Det er så faldet lidt til jorden igen, så jeg tror, at finans kommer i fokus generelt i Europa mandag, siger Ole Kjær Jensen.

I ugens løb kommer der for alvor gang i regnskabssæsonen i Europa, men mandag er en relativt stille dag på den front. I USA kommer der til gengæld Q1-tal fra Halliburton, Morgan Stanley, Hasbro og til aften IBM.

Sydbank fortsætter med at få højere kursmål fra analytikerne efter lanceringen af et aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. kr. sidste weekend. Senest er det ABG Sundal Collier, der hæver sit kursmål til 275 kr. fra 235 kr., mens Handelsbanken løfter til hele 320 kr. fra tidligere 245 kr. Begge finanshuse har anbefalingen ”køb” af Aabenraa-banken. Det fremgår af data fra Bloomberg. Sybank-aktien steg fredag 0,7 pct. til 243,20 kr.

Jyske Bank er også blevet opjusteret i kursmålsafdelingen af ABG. Det norske finanshus løfter sit kursmål til 385 kr. fra 355 kr., mens anbefalingen fortsat er køb, viser data fra Bloomberg. Aktien faldt fredag 0,6 pct. kr. til 316,10.

Spar Nord, der fredag sluttede uændret i kurs 72 kr., mistede sidste uge en storaktionær. FMR LLC, også kendt som Fidelity Investments, gik under grænsen på 5 pct. af aktierne i Spar Nord, der definerer en storaktionær. FMR krydsede grænsen i den anden retning i august 2013. Dengang kostede Spar Nord-aktierne omkring 22 kr. stykket.

Den svenske storbank SEB har indledt dækning af it-selskabet NNIT, og det sker med anbefalingen "hold" og et kursmål på 155 kr. Det fremgår af Bloomberg News.

SEB er det tredje børshus, der har optaget dækning af NNIT, efter børsnoteringen i starten af marts. Også Danske Bank og Carnegie har dækning af aktien og har ligesom SEB "hold"-anbefalinger af aktien.

NNIT satte lukkerekord torsdag i sidste uge med 164 kr., men faldt 1,8 pct. fredag til 161 kr. Afregningskursen ved børsnoteringen var 125 kr.

Small Cap Danmark kommer mandag med regnskab for første kvartal. Selskabet og den tidligere direktør, Jens Erik Høst, blev fredag tiltalt for kursmanipulation, uden at det dog påvirkede aktiekursen, der steg 0,9 pct. til 57 kr.

Nunaminerals, hvis aktie har været suspenderet siden 20. februar, må formentlig snart sige farvel til fondsbørsen. Selskabet har ikke kunnet skaffe ny likviditet og indgav derfor i weekenden en konkursbegæring.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen