Berlingske Business

Aktier: Fem dages amerikansk kursskred stoppet brat

De amerikanske aktieinvestorer trådte på bremsen for det igangværende kursskred tirsdag. Efter fem dage med faldende kurser, rettede Wall Street sig, mens kursfaldene fortsatte ufortrødent på Nasdaqbørsen.

Underliggende spøgte usikkerheden om, hvornår centralbanken, Federal Reserve, starter den ventede serie af renteforhøjelser, hvortil kommer påvirkningen fra dagens kvartalsafslutning.

S&P 500-indekset lukkede tirsdag med et plus på 0,1 pct. til 1884,09. De tunge aktier i Dow Jones øgede 0,3 pct. til 16.049,13, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset endte dagen med et dyk på 0,6 pct. til 4517,32.

Omsætningen nåede op på 1 mia. aktier på New York Stock Exchange, mens der blev langet 2,2 mia. aktier over disken på Nasdaq-børsen.

- Når der er toppe i volatiliteten, som vi så det i slutningen af august, følges det normalt op af nogle ekstraordinære nervøse uger, indtil det ebber ud. Det er ikke ualmindeligt at se det ske i forbindelse med ændringer i retningen for vigtige ting som pengepolitikken. Vi har stadig en ulmende volatilitet i markedet, siger markedsstrateg Kevin Caron fra Stifel Nicolaus & Co. i New Jersey til Bloomberg News.

De økonomiske nøgletal viste en overraskede positiv amerikansk forbrugertillid i september. Tillidsindekset steg til 103 fra 101,3 måneden før, hvor analytikerne havde ventet et fald til 96,8.

It-sektoren havde det fortsat skidt med et fald i blandt andet Apple-aktien på 3 pct., efter at der er skabt usikkerhed omkring salget af Apple-uret og fremtiden for musiktjenesten Beats.

Modsat gik det Yahoo, der har intentioner om at benytte selskabets 22 mia. dollar store aktiepost i kinesiske Alibaba til at danne et nyt selskab. Det er på trods af massiv modstand fra det amerikanske skattevæsen, IRS. Aktien i Yahoo steg 2,4 pct.

Medicinal-investorerne kunne kravle op af muddergrøften, da effekten af den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clintons korstog mod de "skandaløst" høje medicinpriser, er ved at fordampe.

Analyse Huset T. Rowe Price vurderede, at de store medicinalvirksomheder, der hidtil har betragtet biotekselskaberne som overvurderede, nu bør drage fordel af situationen og se på opkøb.

Pfizer steg 0,7 pct. og kollegaen Merck øgede 0,5 pct., mens Novo Nordisk-rivalen Eli Lilly lukkede med et plus på 0,7 pct.

Elbilproducenten Tesla er klar til at levere det nyeste skud på stammen - firehjulstrækkeren Model X. Det hjalp nu ikke på aktiekursen, der faldt 0,7 pct.

Aluminiumsproducenten Alcoa strøg i den indledende handel til vejrs med en stigning på over 5 pct. Planerne om at opsplitte koncernen i to separate børsnoterede selskaber blev i første omgang godt modtaget, men siden har tvivlen naget analytikerne, og der er sat spørgsmålstegn ved den værdiskabende effekt. Aktien faldt 1,5 pct.

Tirsdag aften var der kvartalsregnskaber fra Costco og Diamond Foods. Costcos overskud steg 10 pct. til 1,73 dollar per aktie eller 0,07 dollar mere end analytikerne havde ventet, mens Diamond Foods landede et overskud på 0,23 dollar per aktien mod de ventede 0,21 dollar. Costco faldt 0,4 pct., mens Diamond Foods droppede hele 4,3 pct. i eftermarkedet.

Onsdag morgen er investorerne fast besluttet på at opretholde det positive billede. De amerikanske aktiefutures handles ved 6.15-tiden dansk tid med stigninger på omkring 0,6 pct.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen