Berlingske Business
17:42

Aktier: Fed-kommentarer sendte markederne i svingninger

Det amerikanske aktiemarked svingede fra plus til minus og tilbage til uændret fredag, hvor den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, og hendes højre hånd, Stanley Fischer, lagde arm med de finansielle markeder.

S&P 500-indekset lukkede med et fald på 0,2 pct. til 2161,04. De tunge aktier i Dow Jones faldt 0,3 pct. til 18.395,40, mens Nasdaq-papirerne sluttede dagen med et plus på 0,1 pct. i 5218,92.

Fredagens omsætning var noget højere end de foregående dage, men dog fortsat godt 10 pct. under det 20 dages glidende gennemsnit.

Mandag morgen ligger de asiatiske aktiemarkeder ganske blandet ikke mindst på grund af en styrket dollar. De amerikanske futures falder 0,1 pct.

JACKSON HOLE I CENTRUM

Centralbankchef Janet Yellen noterede i sin tale på centralbankmødet i Jackson Hole, Wyoming, at den amerikanske økonomi nærmer sig Federal Reserves mål for beskæftigelse og inflation, samt at det styrker scenariet for en renteforhøjelse.

Yellen påpegede samtidig, at de økonomiske udsigter er usikre, og understregede, at pengepolitikken ikke følger nogen forudbestemt bane.

- Hun siger, at økonomien er i bedring, men BNP-væksten de seneste tre kvartaler er tættere på 1 pct. end på 3 pct. Det er ret svagt, siger analytiker Bruce Bittles fra RW Baird & Co. i Milwaukee til Bloomberg News.

YELLEN-TALE SKUDT NED AF VICECHEF

Kommentaren fik renten til at falde, mens Wall Street røg op, men kun indtil Federal Reserves næstkommanderende Stanley Fischer påpegede, at Yellens kommentarer ikke argumenterer imod en renteforhøjelse i september.

Det blev straks taget som en advarsel om, at september kan blive tidspunktet for en genoptagelse af normaliseringen af den amerikanske pengepolitik.

- Fischer ønsker at holde muligheden for september i live. Han nævnte, at han ikke var bekymret over den lave vækst i første halvår og sagde, at væksten mere er et spørgsmål om produktivitet og investeringer, siger analytiker Mark Kepner fra Themis Trading i New Jersey til Bloomberg News.

MARKANTE UDSVING EFTER UDTALELSER

Fed-topfolkenes udtalelser satte udviklingen på såvel rente- som valuta- og aktiemarkeder i voldsomme sving på 180 grader, hvor den ti-årige T-bondrente først faldt til 1,53 pct. på Yellens tale for derefter at stige til 1,63 pct. efter Fischers kommentar.

Tilsvarende svækkedes dollar til 1,1340 dollar per euro for derefter at styrkes til 1,1195 dollar per euro.

SVAG VÆKST

Der var ellers ikke tegn på sprudlende økonomisk fremgang i fredagens BNP-opgørelse, der som ventet blev nedrevideret til 1,1 pct. fra 1,2 pct. i andet kvartal.

Privatforbruget var derimod en anelse bedre en ventet, mens Federal Reserves inflationsmål, kerne PCE, lå en anelse højere end estimeret.

SYV AF TI SEGMENTER FALDT

Syv ud af de ti undergrupper i S&P lukkede med minus på bogen. Ringest gik det leverandørerne af el, vand og gas, idet alle 28 selskaber faldt mellem 0,7 og 2,7 pct., mens gruppen som helhed droppede 2,1 pct.

I toppen lukkede sundhedssektoren med et plus på 0,4 pct. trukket op at stigninger i blandt andre Johnson & Johnson på 0,4 pct. og Merck på 0,9 pct.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen