Berlingske Business

Aktier: Fed ignoreret mens interessen samlede sig om biotek

Det amerikanske aktiemarked lukkede med små udsving mandag. Investorerne ignorerede kommentarer fra centralbankvicechef Stanley Fischer om, at økonomien er ved at nå målsætningen, mens fald i oliepriserne afbalancerede stigende efterspørgsel efter medicinal- og biotekaktier i kølvandet af medicinalgiganten Pfizers opkøb af biotekselskabet Medivation.

S&P 500-indekset lukkede med et minus på under 0,1 pct. til 2182,64. De tunge aktier i Dow Jones faldt godt nok 0,1 pct. til 18.529,42, mens Nasdaq-papirerne sluttede dagen med et plus på godt 0,1 pct. i 5244,60.

- Aftalen mellem Pfizer og Medivation hjælper bioteksektoren, og også bankaktierne er på den positive side og klarer sig bedre, noterer afdelingschef Andrew Brenner fra National Alliance Capital Markets over for Bloomberg News.

FED BLEV IGNORERET

Samtidig så markedet bort fra Federal Reserves næstkommanderende Stanley Fischers udtalelser i weekenden om, at amerikansk økonomi er tæt på at nå forbundsbankens målsætning.

Udtalelsen kom efter flere af bankens andre afdelingschefer i den forløbne uge har advaret investorerne om ikke at undervurdere sandsynligheden for en forestående renteforhøjelse.

Nu ser markederne frem mod centralbankchef Janet Yellens tale fredag på det årlige globale centralbankmøde i Jackson Hole, Wyoming.

Mandagens omsætning var igen præget af sommerstilhed på Wall Street, idet kun 66 pct. af den normale handelsaktivitet blev nået.

Tirsdag morgen ligger de asiatiske aktiemarkeder uden ensartet retning, mens de amerikanske futures stiger marginalt.

ENERGI FALDT EFTER SOLID PERIODE

Seks af de ti sektorer i S&P 500-indekset lukkede i minus mandag, og bunden udgjordes af energiselskaberne med et fald på 0,9 pct.

Et fald i oliepriserne udløste de forudsigelige drop i olieselskaberne, der samtidig lå under for lidt gevinsthjemtagning efter en god præstation gennem mere end en uge. Chevron lukkede 0,4 pct. lavere, mens Marathon Oil faldt 6,9 pct., og Halliburton droppede knap 4 pct.

I den positive ende lukkede medicinalsektoren og de sundhedsrelaterede papirer godt 0,1 pct. højere.

Segmentet blev trukket op af Pfizers køb af det amerikanske biotekselskab Medivation, der tidligere har været under belejring af franske Sanofi. Pfizer betaler 81,50 dollar per aktie svarende til 14 mia. dollar, og købet sendte Medivation op med 19,7 pct.

Investeringsselskabet FAB Partners, der er et nyetableret selskab med tidligere topfolk fra Deutsche Bank og Goldman Sachs i spidsen, lagde et kontant tilbud på 330 mio. dollar på bordet for investeringsselskabet CIFC. CIFC-aktien steg næsten 60 pct. Handlen er den første fra FAB Partners side, siden lanceringen for et par måneder siden, og den er kommet i stand med hjælp fra Qatars kongelige families investeringsselskab.

Halvlederproducenten Intersil Corp. var omgivet af budrygter om, at japanske Renesas Electronics er i den afsluttende fase af forhandlinger om en overtagelse af halvlederselskabet for tæt på 3 mia. dollar. Ingen af selskaberne har kommenteret handlen. Intersil steg næsten 20 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen