Berlingske Business

Aktier: Fald til C20 trods stigning til tunge Novo

stock analysis
Foto:

Aktierne er svinget frem og tilbage mellem positivt og negativt terræn

Det danske aktiemarked har mandag morgen haft svært ved at finde ud af, hvilket ben det skulle stå på, idet aktierne er svinget frem og tilbage mellem positivt og negativt terræn.

Ti minutter inde i mandagens handel falder det ledende C20 Cap-indeks knap 0,1 pct. til 966,17, hvilket er afledt af et fald til de fleste af eliteaktierne. En stigning til indekstunge Novo Nordisk er dog med til at trække i den anden retning.

Den flade udvikling blev indikeret op til markedsåbning af udviklingen på den anden side af Atlanten, hvor de amerikanske aktier i fredags ganske vist satte rekorder nok en gang, og hvor eksempelvis S&P 500-indekset sluttede 0,4 pct. højere.

Mærsk Olie Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk Oil

I forhold til niveauerne ved dansk børslukketid var der imidlertid tale om en ret begrænset stigning, som oven i købet blev annulleret i futuremarkedet inden mandagens handelsåbning herhjemme.

- De amerikanske aktiemarkeder lukkede i fredags med nye kursstigninger - om end det var under en meget lav omsætning på grund af thanksgiving.

- På de asiatiske markeder er den nye uge startet med lidt blandede signaler, da blandt andet et relativt kraftigt prisfald på olie har skabt fornyet usikkerhed frem mod onsdagens afgørende møde i OPEC, skriver chefanalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea i en morgenrapport.

Mandag morgen bliver en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, handlet til 46,87 dollar, hvilket er et fald på 0,78 pct. sammenlignet med fredagens niveau.

Bliver man i den olieeksponerede branche, er A.P. Møller-Mærsk og Dong Energy i færd med at indlede drøftelser om en mulig fusion mellem de to selskabers olieforretninger, skriver avisen The Sunday Times.

Ifølge avisens oplysninger har begge selskaber hyret rådgivere til at arbejde med den potentielle oliefusion.

En af de strukturer, der bliver overvejet, er, at kombinere de to olieforretninger med opbakning fra en tredje part - og så sætte det samlede selskab på børsen, når olieprisen har rettet sig.

Den tredje part skulle efter sigende være den amerikanske kapitalfond med speciale i energi, EIG.

28BUSMaersk-Olie-Lav-oliepr.jpg

B-aktien hos A.P. Møller-Mærsk falder 1,0 pct. til 9135 kr., mens Dong Energy taber et tab på 0,9 pct. til 241 kr.

Uden for oliesektoren er Carlsberg blevet en del af Macquaries analyseunivers. Banken indleder dækning med anbefalingen "neutral" og et kursmål på 595 kr. Carlsberg falder 0,5 pct. til 592 kr. Konkurrenten Heineken indledes derimod med anbefalingen "outperform" og et kursmål på 79,50 euro mod en kurs mandag morgen på 71,60 euro.

Jyske Bank, der endte 0,2 pct. højere til 312,30 kr., har fået skåret kursmålet til 290 kr. fra 320 kr. af svenske SEB. Anbefalingen er uændret "sælg".

Vestas har fået løftet anbefalingen af Commerzbank til "køb" fra tidligere "hold", mens kursmålet er uændret 550 kr. Vindmølleaktien stiger 0,5 pct. til 471,20 kr.

Aktien hos Novo Nordisk ligger desuden med i toppen af det danske eliteindeks med en stigning på 0,7 pct. til 227,10 kr. - dog uden selskabsspecifikke nyheder fra medicinalvirksomheden.

Uden for eliteindekset har Bang & Olufsen, der ligger uændret til 75,50 kr., netop lanceret en ny højttaler op til julehandlen. Men kunderne kan først få den leveret til marts. Frustrerende, da Beosound 2 ville være et oplagt julegaveemne, siger forhandler til Børsen.

I løbet af mandagen kommer der desuden regnskab for tredje kvartal fra Gyldendal. Selskabets B-aktie er startet uændret i 520 kr.

28BUSSIGNE-ROED-FREDERIKSEN.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen