Berlingske Business

Aktier: Europæiske investorer puster ud efter rekordstime

Den seneste periodes positive strømninger på de europæiske aktiemarkeder er igen forsvundet tirsdag, og aktierne tager en tur ned fra det højeste niveau i omkring syv år, der blev sikret af Den Europæiske Centralbanks tilsagn om at sende masser af nye penge ud i systemet i sidste uge.

Investorerne puster lidt ud efter sidste uges rekordrus, og samtidig vender blikket sig igen med en smule bekymring mod Grækenland, der kan være på vej ud af eurosamarbejdet efter weekendens parlamentsvalg, der gav en sejr til det reformkritiske parti Syriza.

FTSE 100-indekset i London falder med 0,3 pct., DAX-indekset i Frankfurt sætter sig 1,0 pct., og CAC 40-indekset i Paris falder med 1,1 pct. Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks falder samtidig med 0,5 pct.

Regnskaberne er så småt begyndt at skylle ind, og det tager en del fokus i tirsdagens handel, hvor blandt andre det tyske konglomerat Siemens og den hollandske elektronikgigant Philips smager på investorernes dom over regnskabstal.

Og for begges vedkommende er det med negativt fortegn.

Siemens skuffede på bundlinjen i sit første kvartal ved at levere et overskud på 1,08 mia. euro mod 1,43 mia. euro i samme periode et år tidligere og analytikernes forventninger om et plus på 1,19 mia. euro. Blandt andet vinddivisionen, der konkurrerer med danske Vestas, skuffede.

Siemens-aktien falder med 2,8 pct. til 99,98 euro på børsen i Frankfurt.

Philips leverede et større overskud end ventet i fjerde kvartal sidste år, men til gengæld ser det sløjt ud med eksekveringen af de finansielle mål for 2016, fortalte selskabet, og det tager investorerne ilde op. Philips-aktien dykker med 2,8 pct.

Lavprisflyselskabet Easyjet venter at mindske sit overskud i første halvår af regnskabsåret 2014/15, fortalte selskabet i en periodemeddelelse for første kvartal tirsdag.

Underskuddet for første halvår ventes mellem 10 og 30 mio. pund mod 53 mio. pund i samme periode et år tidligere - blandt andet som følge af øget kapacitet og et stigende antal passagerer. Det bliver positivt modtaget på børsen i London, hvor Easyjet-aktien letter med 2,5 pct. til 1800 pence.

I Grækenland er stemningen fortsat trykket efter weekendens parlamentsvalg, og for anden dag i træk får særligt bankaktierne klø. Eurobank Ergasias falder med 16,7 pct., Alpha Bank dykker 16,5 pct., Piraeus Bank falder med 15,9 pct., og National Bank of Greece sætter sig 14,2 pct.

Samlet går det græske ASE-indeks tilbage med 4,5 pct.

/ritzau/FINANS

 

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen