Berlingske Business

Aktier: Europæiske børser låst forud for nøgletal

MARKETS EUROPE STOCKS/
Foto:

Det lader til at være de store nøgletal, der kommer sidst på ugen, der er nøglen til at dirke et fastlåst europæisk aktiemarked op. De store børser i Europa - fra Frankfurt over Paris til London - lå hele tirsdag i hvert fald og balancerede omkring nulpunktet.

DAX-indekset sluttede tirsdag med en stigning på små 0,2 pct., CAC 40-indekset med faldt med cirka 0,2 pct., og FTSE 100-indekset dalede med knap 0,1 pct. Det paneuropæiske Stoxx Europa 600-indeks sluttede tirsdag med et fald på rundt regnet 0,5 pct.

Også det toneangivende græske aktieindeks, ASE, der mandag styrtdykkede med 16 pct. efter at være blevet genåbnet ovenpå fem ugers suspendering, faldt tirsdag - dog med mere beskedne 1,2 pct.

DSV lastbiler.

Markedets aktører afventede tirsdag ifølge analytiker i Jyske Bank Martin Munk en række nøgletal, der kommer fra den anden side af Atlanten i løbet af ugen. De vigtigste er tallene for jobskabelse og arbejdsløshed i USA, som offentliggøres fredag.

- Vi begynder så småt at nærme os september, hvor vi muligvis står over for en renteforhøjelse fra USA. Stærke nøgletal fredag vil pege på, at vi nok står over for renteforhøjelsen til september. Med svage nøgletal kan det være, at vi skal se lidt længere frem, siger Martin Munk til Ritzau Finans.

Også når man ser på selskabsfronten var der relativt stille på de europæiske børser.

US-NYSE-OPENS-AFTER-CHINESE-MARKETS-TAKE-MASSIVE-PLUNGE

Den hollandske ingrediens- og kemikaliekoncern DSM var blandt de selskaber, der viste positive tal. Andet kvartal fik det vitaminboost af valutaudsving i et ellers relativt vækstfattigt kvartal.

DSM-aktien faldt dog tirsdag med 0,5 pct. til 52,24 euro.

Den tyske dækproducent Continental gav andre europæiske aktier baghjul med et regnskab for andet kvartal, der var stærkere end ventet. Dækproducenten kom tirsdag i mål blandt topscorerne på Stoxx 600-indekset med en stigning på 5,9 pct. til 217,30 euro.

/ritzau/FINANS

 

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen