Berlingske Business

Aktier: Europa klapper i hænderne efter græsk reformforslag

Uden at kende samtlige detaljer i det reformforslag, som grækerne lagde på bordet i Bruxelles sent torsdag, har de europæiske aktiemarkeder taget godt imod den seneste udvikling i sagaen om den græske gældskrise.

Ved middagstid fredag ligger samtlige af de toneangivende indeks således med solide stigninger. Blandt andet løftes det tyske DAX-indeks med 2,1 pct., mens det paneuropæiske Stoxx 600-indeks tager en stigning på 1,7 pct.

Det græske forslag er meget lig trojkaens krav om at udbetale 7,2 mia. euro ultimo juni, men regeringen ønsker nu også ny massiv hjælp og en gældsomlægning. Det vurderer cheføkonom i Nykredit, Ulrik Bie, i en skriftlig kommentar fredag.

Han har også den vurdering, at pakken ikke kan sælges politisk i Østeuropa og reformlandene, men han sænker alligevel sandsynligheden for et "grexit" til 50/50.

På den europæiske selskabsside reagerer især finanssektoren på de optimistiske toner om Grækenland. I Italien stiger storbanken Banca Monte dei Paschi di Siena med 5,7 pct., mens branchekollegaen BNP Paribas fra Frankrig løfter sig med 4,7 pct.

Inden for en helt anden branche er der nyt om det irske lavprisselskab Ryanair, der herhjemme er kendt for at ligge i strid med den danske fagbevægelse.

Flyselskabet har besluttet sig for at sælge sin ejerandel af det irske luftfartsselskab Aer Lingus til International Airlines Group (IAG), der ejer British Airways og spanske Iberia. Det skriver Bloomberg News.

Ryanair ejer 29,8 pct. af aktierne i Aer Lingus, som International Airlines Group i en længere periode har været interesseret i at overtage.

Det har dog været uvist, om Ryanair ville acceptere buddet, men det har selskabet med den kontroversielle Michael O'Leary i spidsen nu besluttet at takke ja til, hvilket selskabet scorer en mindre profit på.

På børsen i Dublin løfter Ryanair-aktien sig ved middagstid med 2,2 pct. til 12,45 euro.

/ritzau/FINANS

 

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen