Berlingske Business

Aktier: Europa i fin form med få skønhedspletter

Der er stigninger over alt i Europa, og de tre største markeder, Frankrig, Tyskland og England, stiger alle med mere end 1 pct. I det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, stiger knap 80 pct. af aktierne.

Det er styrket tro på, at den amerikanske centralbank ikke foreløbig - og i hvert fald ikke i år - begynder at hæve rente for første gang siden 2006, der giver aktieglæde.

Størst er stigningen i den franske supermarkedskoncern Casino Guichard, der blandt ejer supermarkedskæderne Geant, Casino, Monoprix og Franprix, da selskabets regnskab for tredje kvartal overraskede. Omsætningen landede på 10,7 mia. euro mod ventet 10,6 mia. euro ifølge et Bloomberg-estimat. Specielt overraskede salget i koncernens franske supermarkeder.

Casino stiger 6,7 pct. til 56,21 euro i Paris.

Den britiske kioskkæde WH Smith overraskede også analytikerne og ligger næsthøjest. Både overskud og indtjening var højere end ventet, hvilket sender aktien op med 6,3 pct. til 1638 pence.

Den hollandske forbrugsvaregigant, Unilever, meddelte, at selskabet i sit tredje kvartal har solgt mere, end det var ventet i markedet, hvor især et godt salg af isprodukter har bidraget til fremgangen. Det belønner aktiemarkedet med en stigning på godt 5 pct. til 39,50 euro.

Unilever, der sælger daglig-produkter under mærker som blandt andre Knorr og Rexona, kommer ud af tredje kvartal med en omsætning på 13,4 mia. euro, hvor der ifølge Bloomberg News var ventet en omsætning på 13,2 mia. euro.

I samme kvartal har selskabet præsteret en underliggende salgsvækst på 5,7 pct., hvilket var bedre end de 4,0 pct., der var forventningen i analytikerkorpset i markedet, skriver Bloomberg News.

Når det kommer til fremtiden, venter Unilever fortsat at kunne præstere en volumenvækst, der vil overgå det generelle marked. Desuden venter selskabet for helåret nu en underliggende salgsvækst "i den øvre ende" af det tidligere udmeldte interval på 2-4 pct.

Anderledes skidt går det for britiske Burberry, der fremstiller luksustøj og tasker. Aktierne falder 11,5 pct. til 1256 pence efter at have leveret regnskabstal.

Burberrys salg lød i årets første seks måneder på 1105 mio. pund - en fremgang på 1 pct. på årsbasis - men her havde aktieanalytikerne ifølge data indsamlet af Bloomberg regnet med et salg på 1160 mio. pund. Det er tilbagegang i Asien, der presser det samlede salg, oplyser Burberry.

I bunden ligger også svenske Teliassonera, efter at en hedgefond, der har shortet selskabets aktie, har beskyldt selskabet for at tilbageholde information i en sag om korruption i Usbekistan, som det er involveret i. Det er hedgefonden Muddy Waters, der, i et åbent brev til Telia soneras bestyrelse, beskylder selskabet for at holde på oplysninger om, hvor store bøder det svenske teleselskab risikerer at få.

- Vi mener, at information bliver tilbageholdt for investorerne, som sammen med bestyrelsens og ledelsens beslutninger (eller mangel på samme) ville påvirke selskabets aktier og kreditvurdering, skriver Muddy Waters i en meddelelse.

Teliasonera har flere gange været under beskydning for sine aktiviteter i Usbekistan. Der har blandt andet været rapporter om, at selskabet har betalt 2 mia. svenske kr. til et skuffeselskab med forbindelser til Usbekistans diktatur.

Teliasonera falder næstmest i Stoxx 600, da aktien handles til 40,87 svenske kr - 5,7 pct. mindre end onsdag.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen