Berlingske Business

Aktier: Europa faldt på spekulationer om Fed-rentehævning

Rentesablen hang onsdag over de europæiske aktiemarkeder med fald i de store ledende indeks. Det var muligheden for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver renten i indeværende år, der fik investorerne til at sende markederne ned.

Det brede Stoxx 600-indeks faldt med 0,8 pct. - og det var fjerde dag i streg, at indekset tog en tur sydover. Samtidig lå handelsvolumen i indekset 25 pct. lavere end gennemsnittet for de seneste 30 dage, skriver Bloomberg News.

»De europæiske aktier falder i dag, efter at Fed har øget muligheden for en renteforhøjelse i september,« siger William Hobbs, investeringschef hos Barclays, til Bloomberg.

»Der er nogen, der hiver fortjenester hjem i kølvandet på, at råvarer - olie i særdeleshed - sætter sig. Det er et søvnigt marked, hvor man venter på noget at tage retning efter,« siger han.

Federal Reserve offentliggør referatet fra det seneste rentemøde i juli onsdag aften.

Rygterne om en fusion mellem tyske Linde og amerikanske Praxai fik det tyske selskab til at dratte 2,8 pct. Bliver sammenlægningen til noget, så ser verdens største leverandør af industrigasser dagens lys. Faldet kom, da finanshuset Citigroup nu venter, at en fusion kan vanskeliggøres på grund af regulatoriske forhindringer.

Også det finske flyselskab Finnair måtte se aktiekursen svinde i dagens handel - med 7,6 pct. Faldet kom efter et regnskab for andet kvartal, der viste fremgang på toplinjen og i indtjeningen. Faldet kom blandt andet, fordi Finnair har nedtrappet planerne om at øge antallet af afgange, efter at frygten for terror har ramt Europa, skriver Bloomberg.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen