Berlingske Business

Aktier: Eskalering i handelkonflikt kan tynge de danske aktier

US-MARKETS-REACT-AS-U.S.- -CHINA-TRADE-WAR-HEATS-UP
En ny eskalering af handelskonflikten mellem Kina og USA kan tynge aktiemarkederne onsdag morgen, hvor også det danske C25-indeks ventes at starte dagen i rødt. Foto:

En ny eskalering af handelskonflikten mellem Kina og USA kan tynge aktiemarkederne onsdag morgen, hvor også det danske C25-indeks ventes at starte dagen i rødt.

De amerikanske aktier fortsatte tirsdag de seneste dages fremgang i fravær af en eskalering af handelskrigen, men onsdag har tingene taget en kraftig drejning, efter oplysninger om at USA vil indføre told på flere kinesiske varer - nu til en værdi af 200 mia. dollar. Kina svarede kort efter igen og oplyste, at landet vil »tage de nødvendige modforanstaltninger«.

De varslede amerikanske toldsatser vil tidligst blive implementeret til september, men det nye kapitel i handelskrigen har været med til at sende de asiatiske aktiemarkeder ned onsdag, og også de amerikanske og europæiske futures har minusser som fortegn.

C25-indekset endte onsdag med en stigning på 1,0 pct. i indeks 1120,89.

MÆRSK OG DSV KAN KOMME I FOKUS

A.P. Møller-Mærsk og DSV er blandt de danske selskaber, der bliver mest ramt af yderligere forværring af handelsstridighederne mellem Kina og USA, da de kan blive påvirket af ændringer i de globale handelsmønstre.

Derfor kan de to selskaber få del i opmærksomheden onsdag, efter at Mærsks B-aktie tirsdag faldt 1,1 pct. til 7796 kr., mens DSV-aktien sluttede 0,9 pct. højere i 512,80 kr.

Også Tryg kan komme i fokus, efter at forsikringsselskabet tirsdag leverede et flot regnskab for andet kvartal, hvis man blot ser på forsikringsdriften. Den var nemlig bedre end ventet. Et skidt investeringsresultat trak dog bundlinjen ned under det ventede i kvartalet, og ved handelsstart tirsdag resulterede det i et fald, mens aktien omvendt endte dagen med en stigning på 0,5 pct. til 153,50 kr.

Onsdag har ABG opjusteret kursmålet for forsikringsaktien til 165 kr. fra 158 kr., og samtidig fastholdes anbefalingen »køb«, viser data fra Bloomberg News.

FEM REKORDER I C25

Tirsdag bød også på hele fem kursrekorder i C25-indekset. Den ene gik til William Demant, der fik opmærksomhed fra Bank of America, som indledte dækning af selskabet med en varm købsanbefaling, hvilket resulterede i en stigning på 3,9 pct. til 278 kr.

De øvrige fire aktier, der satte rekord, var Carlsberg, som steg 0,4 pct. til 781,20 kr., Coloplast , som gik frem med 1,5 pct. til 656,50 kr., GN, der sluttede 0,2 pct. højere i 295 kr., og Royal Unibrew, som steg 1,6 pct. til 513 kr.

Coloplast og GN fik opmærksomhed fra analytikere, mens bryggeriaktierne steg uden selskabsspecifikt nyt.

Uden for eliteindekset kan aktien i Bang & Olufsen rykke på sig, da onsdag er sidste dag for investorerne til at positionere sig op til årsregnskabet, der kommer torsdag morgen. Bang & Olufsen venter for 2017/2018 en omsætningsvækst på 10 pct. og et EBITDAC-resultat i niveauet 8-10 pct.

B&O-aktien steg 3,2 pct. til 153 kr. tirsdag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen