Berlingske Business

Aktier: Ericsson, Electrolux og H&M i store udsving

De europæiske aktiebørser ligger tidligt på eftermiddagen onsdag overordnet set næsten uændret efter blandede signaler i den lange række af regnskaber, der indtil videre er blevet offentliggjort i løbet af dagen.

På Stockholm-børsen er det væltet ind med regnskaber, og mange af den har givet anledning til relativt store bevægelser, hvilket gælder for selskaber som Electrolux, Ericsson og H&M.

Det paneuropæiske Euro Stoxx 600-indeks ligger ved 13-tiden derimod næsten uændret i 395,93 efter en nogenlunde ligelige fordeling mellem stigende og faldende sektorer.

PÆNE TAL FRA SEB

Den svenske storbank SEB kunne onsdag morgen løfte sløret for en bedre indtjening i fjerde kvartal end ventet. På bundlinjen havde banken et overskud på 3,2 mia. svenske kr., hvor analytikerne ifølge et estimat fra SME Direkt havde ventet et plus på 2,9 mia. svenske kr. Aktien i SEB ligger efter en præstation 1,9 pct. højere.

Endnu større er reaktionen dog på regnskabet fra Electrolux, som stiger 6,5 pct. Den svenske hvidevareproducent øgede i fjerde kvartal driftsresultatet med 5 pct. fra samme periode året før til 2 mia. svenske kr., hvilket var lidt over analytikernes forventninger på 1,9 mia. svenske kr.

26BUSPix1-Bent-Gudmund-0933.jpg

DUKKERT TIL ERICSSON

Ericssons regnskab får derimod en kold skulder af investorerne, og det var da også et skuffende et af slagsen, da driftsoverskuddet før særlige poster blot viste 0,4 mia. svenske kr. i fjerde kvartal, hvilket er 4,4 mia. svenske kr. lavere end i samme periode året før.

Analytikerne havde ifølge SME Direkt ventet et overskud på 1,68 mia. svenske kr. på denne post, og aktien straffes med et fald på 6,6 pct.

Det svenske tøjselskab Hennes & Mauritz (H&M) falder desuden 5,9 pct., efter at selskabet i sit regnskab for det forskudte regnskabsår 2016/17 erkender, at det heller ikke i 2017/18 når det langsigtede mål om en vækst på 10-15 pct. årligt. I 2016/17 var væksten på blot 3 pct. i 2016/17.

BRITISK SERVICESELSKAB FALDER OVER 40 PCT.

På den britiske børs falder outsourcingselskabet Capita, der blandt andet leverer forskellige software- og it-løsninger til offentlige og private selskaber, hele 41 pct., efter at selskabets har suspenderet sit endelige udbytte og planlægger at udstede nye aktier som led i en restrukturering af selskabet.

/ritzau/FINANS

US-LATEST-CONSUMER-TECHNOLOGY-PRODUCTS-ON-DISPLAY-AT-ANNUAL-CES-

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen