Berlingske Business
17:41God weekend

Aktier: Enighed om gældsloft løftede Wall Street

365553890.jpg
Arkivfoto

De amerikanske aktier lukkede i positivt territorium onsdag, hvor investorerne rystede den geopolitiske uro efter weekendens nordkoreanske atomvåbentest af sig og i stedet koncentrerede fokus omkring signaler fra Washington om en udbredt enighed omkring en midlertidig forøgelse af gældsloftet.

Onsdag sluttede S&P 500-indekset med et plus på 0,3 pct. til 2465,54. Det tunge Dow Jones-indeks lukkede med en stigning på knap 0,3 pct. til 21.807,64, og Nasdaq-indekset endte dagen med en gevinst på knap 0,3 pct. i 6393,31.

Wall Streets volatilitetsbarometer, VIX-indekset, viste samtidig tegn på afspænding med et mindre dyk.

Aktiernes moderate gevinster materialiserede sig efter meldinger om, at præsident Donald Trump har slået pjalterne sammen med såvel demokrater som med sine republikanske kolleger, der accepterer en forlængelse af det amerikanske gældsloft frem til 15. december. Dermed er slagsmålet om en potentiel nedlukning af den offentlige administration undgået for en tid.

»Der er modstridende kræfter, der forhindrer markedet i at bryde ud mod nye højder, men alligevel synes de fundamentale data at afholde investorerne fra at begynde at sælge ud i betydeligt omfang. Det er den slags modstridende kræfter, som presser hinanden, og som fastholder markedet i et meget snævert bånd,« siger chefinvestor Walter Todd fra Greenwood Capital i South Carolina til Reuters.

Torsdag morgen lægger de asiatiske aktiemarkeder sig i slipstrømmen af Wall Street. De amerikanske aktiefutures handles samtidig med mindre fald på omkring 0,1 pct.

Onsdagens nøgletal viste en stigning i de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM non-manufacturing.

Indekset steg i august til indeks 55,3 fra 53,9 måneden før. Stigningen var dog lavere end ventet, da der var ventet et indeks på 55,6.

ENERGIAKTIER I TOP

Hele 9 af de 11 undergrupper i S&P-indekset lukkede med stigninger.

I top lå energiaktierne, der steg 1,6 pct., hvilket er den største endagsstigning i to måneder. Og som vanlig var det på baggrund af et prisløft i oliemarkedet, da stærke globale raffineringsmarginer har givet branchen et mere aggressivt perspektiv oven på kursfaldene i forbindelse med orkanen Harvey.

Oliegiganten Exxon Mobil steg 2,2 pct. med lidt ekstra hjælp af storbanken UBS, der løftede anbefalingen af aktien til »neutral« fra »sælg«.

Kun de stærkt defensive aktier i telesektoren og forsyningssegmentet lukkede negativt efter fald på henholdsvis 0,2 pct. og 0,5 pct.

AT&T faldt 1,4 pct., og Verizon dykkede 1,0 pct., efter at rivalen T-Mobile US lancerede et gratis abonnement på Netflix videostreaming gennem selskabets familiepakker med ubegrænset dataforbrug.

Blandt de øvrige enkeltaktier steg tøjgiganten Gap 7,5 pct. efter offentliggørelse af hensigten om at øge indsatsen på e-handelsområdet og samtidig lukke flere ikke lønsomme butikker.

Rejseappen Trivago faldt kraftigt efter en markant nedjustering af koncernens helårsvejledning. Investorerne kvitterede med at sende aktien 16 pct. lavere.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen