Berlingske Business

Aktier: Endnu en uge med kraftige stigninger

Det amerikanske aktiemarked sluttede ugen med endnu et kurshop.

Det var annonceringen af et gigantisk aktietilbagekøbsprogram fra det amerikanske konglomerat General Electric, GE, der sendte såvel porteføljeværdier som aktieindeks op.

Salget af aktiver i forretningsbenet GE Capital Real Estate for 26,5 mia. dollar ligger til grund for det 50 mia. dollar store program.

GE's aktier steg efterfølgende 11 pct. og trak hele gruppen af industrivirksomheder i S&P 500 op med 1,8 pct.

- Jeg er en smule overrasket over, at markedet bevæger sig med det her niveau af entusiasme. GE's aktietilbagekøbsprogram er gigantisk, og da det er en meget almindelig aktie i porteføljerne, øger et aktiekurshop også investorernes porteføljeværdi og sender aktieindeksene op, siger chefinvesteringsstrateg Mark Luschini fra Janney Capital Management til Bloomberg News.

Fredag lukkede S&P-indekset med et plus på 0,5 pct. i 2102,06. Dow Jones-indekset steg 0,6 pct. til 18.057,65, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lukkede med et plus på 0,4 pct. i 4995,98.

Omsætningen var ikke noget at skrive hjem om. På New York Stock Exchange blev der omsat 620 mio. aktier, mens aktiviteten på Nasdaq-børsen var langt under det normale med blot 1,5 mia. aktier i omsætning.

Set over hele ugen gav de amerikanske aktier et solidt afkast med et plus i S&P og Dow Jones på 1,7 pct., mens Nasdaq aktierne er spurtet fra de øvrige med en stigning på 2,2 pct.

Mandag morgen er det imidlertid slut med den positive undertone, idet S&P-futuren falder knap 0,1 pct. i Asien.

GE Capital Real Estate ender nu hos de to finansinstitutioner Blackstone og Wells Fargo, mens General Electric fortsætter med at sælge de finansielle aktiver, der ikke understøtter konglomerats industriforretninger.

Der var også medvind til streamingtjenesten Netflix, der forud for handelsstart fik løftet anbefalingen af Citigroup til "køb" fra "hold". Citigroup ser god værdi i det indhold, der allerede er tilgængeligt på tjenesten, men også potentiale i indholdet i den kommende tid. Citigroup frygter ikke for Netflix' konkurrenter, som andre finanshuse ellers har udtrykt bekymring omkring. Netflix-aktien steg 2,9 pct.

Apples ordrebøger for adskillige af versionerne af Apple Watch blev hurtigt fyldt fredag, som var den første dag, det nye produkt var tilgængelig til forudbestilling. Apple steg 0,4 pct.

Teknologivirksomheden Citrix, der udvikler softwareløsninger, kom efter børslukketid torsdag med et sæt skuffende foreløbige tal for første kvartal. Resultaterne lå langt under selskabets og markedets forventninger, men alligevel klarede aktien sig med skindet på næsen. Et fald på 1,3 pct. blev dagens resultat.

Indeværende uge fremlægges regnskaber fra blandt andre JPMorgan Chase, Johnson & Johnson og Intel.

S&P 500-medlemmernes kvartalsvise resultater ventes ifølge markedsestimater i snit at falde 5,6 pct. i årets første tre måneder.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen