Berlingske Business
17:42

Aktier: Endnu en rød dansk dag er begyndt

nrodeabrexit
Handelsgulvet i Nordea fredag den 24. juni 2016. Usikkerhed for aktiemarkedet efter Storbrittaniens exit fra EU. Foto:

Onsdag tegner til at blive den tredje dag i streg med et rødt aktiemarked, hvis niveauet fra åbningen holder dagen ud. Der er fokus på blandt andet på Dong Energy og Mærsk, mens Chr. Hansen også kan køre videre på den negative opmærksomhed, der blev selskabet til del efter tirsdagens skuffende regnskab.

Onsdag tegner til at blive den tredje dag i streg med et rødt aktiemarked, hvis niveauet fra åbningen holder dagen ud. Der er fokus på blandt andet på Dong Energy og Mærsk, mens Chr. Hansen også kan køre videre på den negative opmærksomhed, der blev selskabet til del efter tirsdagens skuffende regnskab.

De danske aktier åbner med fald efter sidste uges revanche efter brexit-afstemningen i Storbritannien. Der er dog fortsat være et stykke vej ned til bundniveauet for C20, som blev nået mandag.

Onsdag åbner indekset med et fald på lige under 1 pct. i indeks 985 efter tirsdagens fald på 1,9 pct. Mandag efter afstemningen i Storbritannien var indekset helt nede i 943 - det laveste niveau siden februar.

APM, DONG OG CHR. H I FOKUS

Fokus onsdag er på Dong Energy og Mærsk, mens Chr. Hansen også kan køre videre på den negative opmærksomhed, der blev selskabet til del efter tirsdagens skuffende regnskab.

A.P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie faldt 4,3 pct. til 8510 kr. falder videre onsdag morgen med et fald på 0,8 pct. til 8440 kr. Mærsk får ændret udsigten for kreditvurderingen fra det amerikanske kreditvurderingsinstitut S&P, som følge af at konglomeratet i øjeblikket er ved at undersøge mulighederne for en opsplitning af koncernen. Selve vurderingen hedder fortsat "BBB+", men Mærsk er nu sat på watch-listen, hvilket vil sige, at vurderingen kan blive ændret. Tidligere var kreditvurderingen "BBB+" med udsigten "negative".

- Vi kan forstå, at et frasalg af en eller flere af Mærsks primære forretningsenheder kan blive et resultat af gennemgangen, og vi mener, at en sådan opdeling vil skade forretningens diversificering, skriver S&P.

Den nye topchef, Søren Skou, har sagt ord til to udvalgte medier - Financial Times og Berlingske - og selv om der er meget lidt konkret, vil de to artikler fra tirsdag og onsdag blive nærlæst.

Dong Energy skal opføre møllerne til to hollandske havvindmølleparker, som har været i udbud i over et år. De to mølleparker, Borssele I og II, får hver en maksimal kapacitet på 350 MW. Det får dog ingen indflydelse på Dongs udmeldte forventninger til 2016, oplyser selskabet. Dong var en af de få aktier, der steg tirsdag, og det fortsætter onsdag, hvor aktien stiger 1 pct. til 244,50 kr.

Chr. Hansen fik et kursmæssigt smæk på 6,5 pct. efter tirsdagens regnskab til en slutkurs på 416,90 kr. Onsdag falder aktien 0,7 pct. til 414 kr. JPMorgan hæver kursmålet trods skuffende regnskab med 35 kr. til 435 kr. med en ?neutral?-anbefaling, mens Goldman Sachs og Exane går den anden vej og skærer henholdsvis til 452 kr. fra 459 kr. og til 460 kr. fra 470 kr. Begge har en ?neutral?-anbefaling, hvor Goldmans dog lyder ?neutral/cautious?.

Matas falder 0,9 pct. til 114 kr., efter at Jyllands-Posten skriver, at investorerne er skuffede over den manglende vækst i kæden efter børsnoteringen i 2013. Ledelsens initiativer slår ikke igennem på væksten. Det har gjort Matas til en skuffelse, vurderes det.

Novo Nordisk falder 0,7 pct. til 363,90 kr. efter at have fået skåret en tier af kursmålet af finanshuset Jefferies. Det lyder nu på 370 kr. mod tidligere 380 kr. - anbefalingen er fortsat ?hold?.

Den tyske bank Berenberg sænker kursmålet for Nordea med omkring 16 pct., så det nu lyder på 71,61 kr. Anbefalingen er fortsat "køb", ifølge data fra Bloomberg. Den svenske investeringsbank Carnegie løfter anbefalingen af Nordea-aktien til "hold" fra "sælg".

Nordea handles i 53,50 kr. efter et dyk på 0,4 pct. Aktien er i år faldet næsten 30 pct.

Generelt set er aktieanalytikerne dog meget positive omkring Nordea. Af 29 analytikere, som har oplyst deres anbefaling til Bloomberg News, anbefaler 13 "køb", 14 "hold", mens to foretrækker "sælg".

BIOPORTO FÅR AFVIST PATENT

Det danske biotekselskab Bioporto har tabt en europæisk patentsag med sin største satsning, nyretesten NGAL, hvor et patent er blevet erklæret ugyldigt.

Aktien falder 5,3 pct. til 2,34 kr.

Det er de europæiske patentmyndigheder, EPO, som har erklæret eksklusionspatentet EP 2064553 ugyldigt. Det er et blandt flere patenter, NGAL-testen er omfattet af. Bioporto fik tidligere på året afvist en godkendelse af NGAL-testen til det vigtige amerikanske marked, da den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, ikke var tilfreds med de data, selskabet havde vedlagt registreringsansøgningen.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen