Berlingske Business

Aktier: Endnu en dag med røde aktiekurser

Aktiepilen ser ud til at pege i retning af endnu en dag med faldende aktier efter fald både på de amerikanske aktiemarkeder mandag og på de asiatiske markeder tirsdag.

Aktiepilen ser ud til at pege i retning af endnu en dag med faldende aktier efter fald både på de amerikanske aktiemarkeder mandag og på de asiatiske markeder tirsdag. Samtidig ligger den tyske DAX-future til et fald på 0,2 pct. tirsdag morgen, inden det danske aktiemarked åbner.

Dermed ser udviklingen på det danske aktiemarked tirsdag ud til at ligne mandagens med fald. Det danske C20 Cap-indeks lukkede mandag 2,1 pct. lavere i 978,13 - det laveste niveau siden 27. marts. Hele indekset var badet i rødt, da samtlige eliteaktier faldt.

Det er en generelt sur stemning krydret med frygt for gældsplagede Grækenland, der sætter dagsordenen i øjeblikket. Og det kan ses over det meste af verden. Mandag var der ligeledes indeksfald på børserne i London, Paris og Frankfurt, hvor nedturen bevægede sig i intervallet 1,1-1,8 pct.

- Stemningen på de globale aktiemarkeder har siden ugens start været præget af den uforløste situation omkring Grækenland. På det amerikanske marked var det i går medvirkende til at trække de ledende aktieindeks lavere med omkring 0,5 pct., og hen over natten har også de asiatiske markeder været præget af generelt faldende aktiemarkeder, skriver Nordea i en morgenkommentar til den forventede udvikling på aktiemarkedet tirsdag.

Investorerne holder et åbent øje med, hvad der netop sker omkring Grækenland, efter forhandlingerne mellem landet og dets kreditorer strandede i weekenden. Og Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i Carnegie, vurderer, at usikkerheden vil fortsætte en rum tid endnu:

- Bundlinjen er, at uroen om Grækenland kan trække ind i juli og skabe urolige europæiske aktie- og kreditmarkeder. En forhandlingsløsning enten på torsdag (hvor EUs finansministre mødes for at diskutere Grækenland, red.) eller senere vil uden tvivl skabe en lettelse i markedet. Omvendt vil en Grexit skabe uro, påpeger han i en kommentar.

Mandag var det William Demant, der endte som den mest faldende aktie. Samlet måtte selskabet notere et fald på 5,3 pct. til 536 kr. Ud over den generelt sure stemning kunne faldet tilskrives nyheden om, at finanshuset Carnegie i en analyse dateret fredag sænkede anbefalingen af aktien til "hold" fra tidligere "køb" - dog med et uændret kursmål på 600 kr.

Også GN Store Nord fulgte efter sin konkurrent på høreapparatsmarkedet og faldt med 3,9 pct. til 145,60 kr. Aktien steg i sidste uge samlet med 8,5 pct. efter meldinger om, at GN havde vundet store markedsandele på det amerikanske høreapparatmarked.

Mandag kunne Recharge News berette, at Vestas kunne skrive endnu en ordre ind i bogen, da selskabet skal have vundet en kontrakt med en kapacitet på 66 megawatt i Galawhistle Wind Farm i Skotland, efter at det engelske udviklingsfirma Infinis Energy har fået finansieringen for den videre udvikling af vindmølleparken på plads. Vestas har ikke bekræftet oplysningerne, og aktien faldt med 2,8 pct. til 316 kr.

Lundbeck oplyste sent mandag, at selskabet har opnået klinisk relevans i et studie med sit middel Northera, der er til behandling af svimmelhed, fortumlethed og blackouts hos blandt andre voksne med Parkinsons sygdom. Lundbeck faldt med 1 pct. til 128,40 kr. mandag.

Der var også smæk til G4S, der faldt med 2,5 pct. til 29,10 kr. Aktien kan komme i fokus tirsdag, efter den amerikanske storbank Goldman Sachs har indledt analysedækning af G4S-aktien med en neutral anbefaling og et kursmål på 30,91 kr., hvilket fremgår af data fra Bloomberg.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen