Berlingske Business

Aktier: Efter tre dage med fald kom der stigninger

Efter tre dage med fald er det torsdag middag en lille festdag på det danske aktiemarked. Der er dog stadig omkring 20 indekspoint op til slutniveauet fredag. Markedet har dog ikke det store selskabsspecifikke at tage pejling efter. GN og WDH får dog lidt opmærksomhed.

Den amerikanske centralbanks anekdotiske rapport - Beige Book - får skylden for den mere muntre stemning i Europa og Asien torsdag. Beige Book danner på baggrund af observationer i centralbankens tolv distrikter baggrund for rentebeslutningerne og konklusionen i markedet er, at en renteforhøjelse er skudt til hjørne foreløbig. En anden del af forklaringen er en modreaktion på de tre dage med fald.

Torsdag middag ligger det danske eliteindeks C20 Cap 1,4 pct. højere i underkanten af indeks 959. Før de foregående tre dages fald lå indekset i underkanten af 979. 18 af indeksets 20 aktier ligger torsdag i plus, mens DSV falder efter flere dage i god form og TDC fortsætter ned.

- Der tale om en modreaktion på de foregående dages fald, og den er så lidt forstærket af en fornyet tro på, at renten i USA forbliver lav og uændret i hvert fald i år, forklarer aktierådgiver Jesper Bamberger i Nordea.

I Nürnberg fortsætter den europæiske høreapparatmesse EUHA. Det bringer fokus på de to danske børsnoterede selskaber. - GN Store Nord og William Demant.

Torsdag morgen meddelte har GN Store Nords høreapparatforretning, GN Resound, at selskabet har indgået et strategisk samarbejde med det australske selskab Cochlear. Der er tale om fælles udvikling af såkaldte bimodale eller hybride høreløsninger, som kombinerer akustisk hørelse fra høreapparater med elektrisk hørelse fra et implantat.

GN Store Nord stiger 0,7 pct. til 126,20 kr.

William Demant Holding stiger 1,3 pct. til 568 kr.

Mod slutningen af ugen kan investorerne begynde at positionere sig til næste uges regnskab - onsdag - fra storbanken Nordea. Handelsbanken venter fald i indtjeningsmotoren, nettorenteindtægterne, på 9 pct. og venter mindre udbyttebetaling end tidligere. Banken understreger dog, trods en nedjustering af kursmålet, at Nordea fortsat er en stabil bank, der vil udbetale højt udbytte i de kommende år.

Nordea er også blevet kigget i kortene af UBS og JPMorgan, der også ændrer kursmål for bankaktien. UBS har sænket kursmålet til 80,23 kr. fra 82,06 kr. og gentager anbefalingen "neutral", mens JPMorgan har sænket kursmålet med omkring 4 kr. til 96,09 kr. og fastholder anbefalingen "overvægt".

Nordea stiger 0,6 pct. til 76,35 kr.

TDC er fortsat udsat for indtil flere kursmålsnedjusteringer. Torsdag er det finanshuset Jefferies, der stiller op i rækken af finanshuse med markante nedjusteringer af kursmålet. Jefferies sænker kurmålet til 34 kr. fra 49 kr. TDC ligger i bunden af C20 med et kursfald på 0,1 pct. til 33,17 kr.

Smykkeselskabet Pandora, der fik kursklø i onsdagens handel efter en analyse fra Carnegie, der pegede på en opbremsning i virksomhedens amerikanske salg i tredje kvartal, mens udsigterne fremadrettet fortsat anses for gode. Det, man kan kalde en kortsigtet salgsanbefaling, fik aktien ned med mere en 10 pct. en overgang onsdag. Aktien endte med et fald på knap 6 pct. onsdag, mens torsdag middag stiger den 1,3 pct. til 762 kr. Carnegie opjusterede i øvrigt i analysen kursmålet på aktien til 1050 kr. fra 1000 kr. og gentog anbefalingen er "køb".

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk er i godt humør fra morgenstunden, dog uden at der er kommet væsentligt nyt i relation til selskabet. B-aktien i det lyseblå konglomerat stiger 1,2 pct. til 11.030 kr.

Nunaminerals, der i øjeblikket er suspenderet fra handel, tror på en snarlig redning, idet selskabet Greenland Mining Management tilfører 10 mio. kr. og tilbyder at betale en række kreditorer, mens det samtidig kommer til at sidde på 85 pct. af aktierne. Det oplyser det grønlandske mineselskab i forbindelse med sin længe ventede aflæggelse af regnskabet for 2014.

/ritzau/FINANS

 

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen